Kommunalreformen er som et skakspil, hvor reglen er, at rørt brik skal flyttes. Det var vurderingen på denne plads i marts måned. Spillet blev iværksat for at få en mere bæredygtig kommunal struktur. Det er i øjeblikket svært at se nogle mønstre eller overordnet planlægning og strategi for konstruering af et nyt kommunalt danmarkskort.

Regeringen nedsatte en strukturreform, velsagtens fordi man ønskede en analyse af, hvilke faktorer der skulle tages højde for. Kun ganske få af de anbefalinger, kommissionen kom med, har efterfølgende spillet nogen rolle. Kræfternes og modkræfternes frie spil har efterfølgende været fremherskende. Det betyder, som det tegner til nu, at der bliver overordentlig stor forskel på kommunestørrelser, og at nogle kommuner bliver presset ind i langt større enheder, end der var lagt op til.

Hver dag bringer en ny variant af danmarkskortet, men inden længe vil både de kommuner, der lukker sig om sig selv, de åbne fællesskaber og de mere eller mindre tvangsgifte kommuner have fundet deres plads. Så ved vi, hvordan stregerne er trukket.

Først derefter kommer det egentlige arbejde med at samkøre kulturelle og administrative forskelligheder. I den samkøring kan der opstå nye og spændende arbejdspladser, men en forudsætning herfor er, at medarbejderne bliver inddraget allerede i samkøringsfasen. Det gælder ikke kun de ansatte på rådhuset, men hele den kommunale medarbejderstab. Ingen vil være uberørte af de nye kommunale enheder. I forhandlingsfællesskabet Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) har vi lagt op til en aftale med de kommunale arbejdsgivere om at få etableret et overgangs-SU/MED-system, som kan sikre medarbejdernes inddragelse i overgangsfasen. Alle parter taler om vigtigheden af medspil fra de ansatte, så forhåbentlig kommer en sådan aftale snart på plads. De nuværende SU/MED-aftaler giver adgang til væsentlige informationer om ændringer vedrørende arbejdspladserne. Informationer er imidlertid ikke nok. Det er kun reel inddragelse, der frigør konstruktivt medspil fra medarbejderne.

Danmarks Lærerforenings medlemmer vil blive berørt i forskellig grad. Det rejser en række spørgsmål, som foreningen vil bistå med at udrede. Samkøring af overenskomster og forskellige aftaler arbejdes der med i KTO og hos os selv.

Vores egen organisation står også over for store ændringer. Nye lokalkredse opstår som afløsning for hidtidige, nogle bliver splittet for alle vinde, mens ganske få vil være uberørte strukturelt, men givetvis ikke i forhold til opgavefordelingen.

Vi skal sikre, at vi i Danmarks Lærerforening flytter brikkerne, så vores medlemmer bliver tilfredse med den måde, opgaven løses på, og den struktur, vi lander på. Vi har lagt op til dialog. Det mener vi er den bedste måde at skabe udvikling på.

Astrid Schjødt Pedersen er formand for DLFs organisationsudvalg