I åen til livet

Eleverne formulerer i høj grad selv deres opgaver, når de besøger Rådvad Naturskole

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Waders er populære, men der er ikke nok til alle. Det tager tid at finde frem til den gruppe, der ender med at tage waders på og bevæge sig langsomt og forsigtigt ud i Mølleåens dunkle vand. Men ud kommer de. Alle med et reb om livet, og den anden ende af rebet befinder sig sikkert i en anden elevs hånd oppe på broen.

Opgaven går ud på at finde ud af, hvor meget vand der strømmer igennem Mølleåen nord for København.

8.b fra Lundtofte Skole i Lyngby-Taarbæk Kommune har arbejdet to augustdage på Rådvad Naturskole, og det er nu slutningen af andendagen.

De pjatter og er ikke længere så koncentrerede, men åens bredde bliver målt, broens bredde måles, og et æble bliver sendt af sted i vandstrømmen under broen, mens et stopur aktiveres for at se, hvor hurtigt æblet flyder under selve broen. Tallene plottes ind på lommeregneren, og resultatet kan eleverne tjekke ved at se på den quiz, naturskolen har på nettet.

Skjult dagsorden på vand

De to dage på Rådvad Naturskole er ellers blevet brugt til at analysere jordprøver, fange smådyr og insekter samt gruppevis at finde en opgave at løse.

»Vi så en bestemt blomst i går i ellesumpen. Vi vil finde ud af, om den er sjælden, og om den kan vokse andre steder«, fortæller en gruppe piger.

De vil tage en lysmåler med og et digitalkamera.

Tre af fire grupper vil ud i kano. Det kræver, at to grupper kan deles om en kano.

»Næsten alle vil gerne ud i kano. Det er den skjulte dagsorden. Jeg er biolog, så det kender jeg godt, men I må formulere en ordentlig opgave og en god hypotese. Det er kravet«, siger Dorrit Hansen, leder af naturskolen.

En gruppe vil tage en bundprøve fra kanoen. Dér sætter Dorrit Hansen en grænse. Det lyder for farligt, så de får besked på at tage waders på i stedet, men det er bestemt også populært.

Sur skræntjord

Julia, Sofia og Anne må vente på kanoen til deres blomstertur i ellesumpen, så de går en tur op på skrænten for at tage en jordprøve at sammenligne med. De graver lidt, tager deres prøve og glatter jorden ud bagefter. Så går de ned til kanten af ellesumpen og tager en prøve.

»Sumpjorden er helt brownie-agtig som dej«, siger Anne og lægger lidt jord på pH-måleren. De drypper indikatorvæske på og får en pH-værdi på 7. Sumpjorden er neutral. Jorden fra skrænten har en pH på 4, og så er jorden sur.

Pigerne vasker pH-måleren ren og rydder op efter sig. De laver en kalkprøve på begge slags jord og kigger koncentreret på jordprøverne i en stereolup for at se efter smådyr. Dem er der ingen af. De finder et lille tomt sneglehus og nogle hvide klumper, der måske er æg.

Lærer Jannik Larsen hjælper dem med at finde ud af stereoluppen og sprede jorden godt ud. Ellers kan man intet se.

Det trykker på benene

En anden gruppe går forsigtigt rundt i Mølleåen i waders og prøver at fange dyr.

»Der er et kæmpetryk på benene. Hvad er det?« spørger en dreng.

Dorrit Hansen svarer, at det er et rigtig godt spørgsmål, som han skal give sin fysiklærer.

»Det er, fordi trykket i vandet er større end trykket i luften«, forklarer hun.

»Men du skal spørge din fysiklærer, for jeg ved, at hun gerne vil tale om tryk med jer. Det skal I snart arbejde med, har hun sagt til mig«.

Dorrit Hansen fortæller, at tidligere trak hun eleverne rundt til tre slags søer omkring naturskolen, fortalte og viste frem.

»Jeg havde ofte hovedpine bagefter, og så tænkte jeg, at eleverne sikkert havde det ligesådan. Derfor er det nu mere deres egne ideer, de får lov at undersøge. Det er bedre både for dem og for os. Det giver nogle magiske øjeblikke, når de opdager noget og undres. Tidsperspektivet er også meget bedre nu, hvor de ofte er her i to dage«.

Arbejdsformen kræver, at eleverne først arbejder med forskellige metoder og små bundne opgaver. Ellers kan de ikke finde på egne opgaver, men når de først har snuset til det, kommer spørgsmålene og nysgerrigheden.

Hypotesen holdt ikke

Der høres sang i det fjerne. En kano med elever er på vej tilbage. Kun en halv time senere end lovet. Blomstergruppen er parat til at tage af sted, mener de selv.

»Har I papir og blyant med?«

»Nej«.

En bevæger sig tilbage til naturskolen efter papir og blyant. Endelig kommer de af sted i kanoen. Gruppen i waders er på vej op. De har fanget smådyr, de skal undersøge.

Flere elever er nu vendt tilbage til naturskolen med forskellige måleresultater. De har haft data-loggere med og går nu i gang ved computeren. Her kan de beregne, se søjlediagrammer og bruge de resultater, de har fået ude på Mølleåen. Data overføres og kan let bruges og aflæses.

Data-loggerne er forholdsvis nye, men de betyder, at eleverne hurtigt kan undersøge, om deres hypoteser holder, bruge målingerne til nye beregninger og stille det hele overskueligt op.

Blomstergruppen er kommet tilbage og skal fortælle resten af klassen om deres arbejde. De havde oprindeligt en hypotese om, at der var forskel på plantebevoksningen ude midt i åen, i en af søerne og ved bredden. De mente også, at temperaturen betød noget for, hvilke planter man kunne finde. Men nu har de fundet ud af, at temperaturen var den samme på alle målestederne.

»Måske kan I opstille en ny hypotese om strømmende vand, at temperaturen er ens forskellige steder i strømmende vand. Det er jo også et resultat. Og så må I lede efter en anden årsag til, at nogle blomster vokser ét sted og ikke et andet sted«, foreslår Dorrit Hansen.

Eleverne havde en lysmåler med og har målt lys flere steder, men de glemte at bruge papir og blyant, som de så kraftigt var blevet opfordret til at tage med, så de har ikke skrevet de forskellige målinger op. Den del af arbejdet må droppes.

Masja kommer tilbage fra åen, hvor hun har sat gruppens smådyr ud igen. Hun fortæller, at hun mødte en mink ved bredden. Dorrit Hansen siger, at det faktisk sker jævnligt. Måske fordi nogle har sluppet mink ud af bure et sted, eller måske fordi fiskerne sætter mink ud for at fange rotter i havnen, selv om det er ulovligt.

Skoledagen er slut, men flere af eleverne vil blive og sejle i kano. Det får de dog ikke lov til. Tre piger bliver og låner waders.

hlauritsen@dlf.org

Powered by Labrador CMS