0   270

Brug kun ord, der gør din mund glad

Jeopardy-vært Lars Daneskov vil have lærere og skoler til at løsne det sproglige slips og levere budskaber, så forældre og elever forstår, hvad skolen drejer sig om

Læreren skal smide den sproglige brynje. De skal afmontere det elektriske hegn og lade være med at sætte kofanger på sproget.

Forfatter og Jeopardy-vært Lars Daneskov mener, at lærerne burde være foregangsmænd, når det gælder om at levere budskaber, som alle forstår. Men desværre falder lærere ligesom alle andre indimellem i gryden med svært forståelige officielle og professionelle fraser.

Artiklen fortsætter under banneret

»Jeg er ikke ude i et korstog mod danske folkeskolelærere. Lærere taler ligesom alle andre i dette land: Når vi skal være officielle, tager vi en brynje på os, der gør, at vi ikke bliver sårede, men måske burde lærerne gå forrest og være et godt eksempel«, siger Lars Daneskov.

Han er far til fire, født i 1963, og i begyndelsen af næste måned udgiver han bogen »Så snak dog dansk, mand«, der humoristisk tager fat i de faldgruber, der findes, når vi kommunikerer sammen. Næsten alle grupper kommer gennem Lars Daneskovs forsøg på at rette de sproglige omveje ud. Også folkeskolen bliver ramt, når han viser de værste sprogbarrierer frem.

Ord tager magten

»Fra nu af vil jeg kun sige ord, der gør min mund glad«.

Sådan citerer Lars Daneskov Dirch Passer. Og ifølge Daneskov burde alle kun sige ord, der gør munden glad. Men det tør de færreste gøre. Bare se på skolernes hjemmesider.

»Målet er at udvikle kvaliteten af elevernes læring igennem en struktureret evaluering af elevernes faglige og sociale udbytte af undervisningen« er et af de eksempler, Lars Daneskov har valgt ud.

»Det er, ligesom da jeg gik i skole. Jeg vidste godt, hvad jeg skulle skrive, så lærerne blev glade. Skolerne ved også godt, hvad de skal skrive for at gøre Ulla Tørnæs glad. Hvis de skriver læring, sociale kompetencer og indsatsområder, så snakker de til dem, der træffer beslutningerne. Men hvad med forældrene og eleverne? Det er be-synderligt, at skolen sætter et stort hegn uden om sig selv, når den i virkeligheden burde slå ud med armene og sige: Kom indenfor, her skal vi lære noget, og det er sjovt«, siger Lars Daneskov.

Vis, hvem du er

Også på forældremøder har Lars Daneskov oplevet lærernes professionelle distance.

På et møde træder en uddannelsesvejleder ind. Han præsenterer sig selv og sine 20 ugentlige kontortimer. Han gør meget ud af, at han er med til forældremødet, fordi et direktiv har ændret uddannelsesvejledningen fra 1. august.

»Men jeg er da ligeglad med, hvor mange timer han er ansat, eller hvorfor han er ansat på skolen. For mig handler det om, hvad han kan gøre for mine børn. Han er bange for at slå ud med armene han vil hellere køre den sikre. Og det gør man ved at være korrekt. Ved at huske at bruge de rigtige ord«, siger Lars Daneskov.

Han mener, at man ikke behøver at pjatte med sproget. Lærerne kan godt være alvorlige og alligevel bruge andre ord end sociale kompetencer, læring og indsatsområder.

»I det øjeblik man taler det dansk, man i virkeligheden gerne vil bruge, så har man gjort sig sårbar. Så har man gjort sig til et menneske. Når man står til forældremødet, tænker man: Nu er jeg først og fremmest lærer. Jeg er ikke en, der kan være svag eller kan vise tvivl. Jeg kan bedre lide, at man kan se en eller anden form for sprække«.

Hvis man vil gøre skolens sprog mere indbydende, kan man begynde med at tjekke skilte på skolen.

På mange skoler henstiller eleverne stadig deres cykler. Men man kunne jo udskifte skiltene. Lars Daneskovs bud på et skilt, der kan erstatte »Henstilling af cykler forbudt«, er: »Stil din cykel et andet sted, fjols«.

mbtrier@dlf.org

Urolige elementer i klassen

» et par forældre vil gerne vide, om der er ro nok i timerne. I et kort sekund er læreren ved tavlen lige ved at sige det, hun siger til kollegerne på lærerværelset, når hun bander i alle frikvarterer:

De larmer ad helvede til.

Men nu er hun officiel, så i stedet siger hun:

Der er et par urolige elementer.

Elementer? Normalt er det noget, man overvejer til sit køkken eller spørger efter ude på byggemarkedet. Jeg har selv haft en lang karriere som far, og jeg har ved gud aldrig hverken madet elementer, skiftet elementer eller lagt elementer til at sove. Hos os hedder det børn, og jeg tror, de vil give os ret på fødegangen. Har man nogensinde hørt en jordemoder udbryde:

Det blev et element?

Pludselig har sproget fået kofanger på. Du har sikret dig, at det ikke er dig, der får bulerne. Det kan godt være, at det gør dig mere voksen og officiel, men samtidig bliver det også sværere at få øje på mennesket bag budskabet«.

Fra Lars Daneskovs bog »Så snak dog dansk, mand«, der udkommer 5. oktober.

Målet er at udvikle kvaliteten af elevernes læring igennem en struktureret evaluering af elevernes faglige og sociale udbytte af undervisningen

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet