Folkeskolen er med flere sæt begrundelser på vej mod selvstyrende team og enheder. Den udvikling af det kollegiale samarbejde stiller skarpt på behovet for analyse og refleksion over begrundelserne for den udvikling og intern afklaring af de selvstyrende teams funktion i forhold til skolens opgave i tiden.

I takt med at der bliver flere i teamet fra klasse- til årgangsteam og at flere opgaver af pædagogisk og personalemæssig karakter uddelegeres, stiger behovet for afklaring af teamlederfunktion i forhold til møder, interne samarbejdsrelationer i teamet, samspillet med skolens ledelse. Det er mit indtryk, at mange skoler ikke har fået skabt den fornødne klarhed over funktionen. Om man bruger betegnelsen tovholder, koordinator eller teamleder, er selvfølgelig ikke afgørende, men hvis tovholder og koordinator bruges i en slags forlegenhed i skolekulturen uden kvalificerede og afklarende drøftelser af forståelsen af funktionen, forstærkes potentielle konflikter og ineffektivitet i samarbejdet.

Et vigtigt afsæt for afklaring kunne være at se på forståelse af ledelse. Jeg synes, at der er perspektiv i at se ledelse som en funktion af en kontekst. Der er forskel på ledelse i forskellige organisationer og virksomheder og forskel på skoleledelse, afdelingsledelse og ledelse i selvstyrende team, fordi konteksten er forskellig. Ledelse bør ses som en social konstruktion: Ledelse er, hvad det gøres til. Hvad I eller andre gør det til.

Derfor kan det ikke handle om at være »for eller imod« teamledelse uden bestemmelse af, hvad det er eller kunne blive. Der er perspektiv i, at den enkelte skole gennem analyse og refleksion får sat ord på teamledelse og dermed givet legitimitet til dem, der skal påtage sig funktionen.

Analyse og drøftelse af teamlederfunktionen må tage afsæt i forståelsen af teamets opgaver. Det kunne være:

forståelsen af teamets opgaver i forhold til børnenes læring og undervisning

forståelsen af teamets opgaver i forhold til deltagernes egen udvikling udvikling af ansvar, arbejdsglæde, engagement, faglig udvikling, nedsættelse af arbejdsmiljømæssige belastninger

skolens forståelse af selvstyrende team

skoleledelsens funktion i forhold til de selvstyrende team

teamleders funktion i forhold til ledelsen.

Det er ikke muligt inden for denne ramme at gå i dybden med de forskellige afsæt, og der er mange niveauer for afklaringen. Helt grundlæggende er teamlederfunktionen bestemt af den grundlæggende forståelse af selvstyrende enheder. Hvis man primært tænker i en polycentrisk organisationsforståelse, hvor det handler om at give selvstyrende enheder størst mulig autonomi og ansvar i forhold til at håndtere de komplekse opgaver i forhold til alle børns læring, udvikling af undervisning til tiden og arbejdet med at give undervisningen gyldighed gennem begrundede fortællinger til forældre, bliver det teamlederens funktion at tage initiativ til didaktiske drøftelser som baggrund for valg af handlinger. I forhold til forståelsen styrkes forventninger til teamet om at kunne håndtere fleksibel planlægning, fleksibel arbejdsdeling og mere fælles ansvar for kvaliteten i opgaveløsningen. Det er forudsigeligt, at de opgaver øger mulighederne for interne konflikter i teamet og sætter fokus på en teamleders funktion i forhold til opretholdelse af god kommunikation og mediation af de konflikter, der potentielt er forbundet med et større og mere forpligtende kollegialt fællesskab. Skoleledelsens funktion i forhold til den forståelse kunne være at udfordre selvstyrets løsning af opgaver gennem en anerkendende og forstyrrende samtale om begrundelserne for valg af handlinger og løsning af den pædagogiske opgave, den fleksible planlægning, den interne arbejdsdeling. Ledelsen må se det som sin opgave at kvalificere og støtte løsninger.

Hvis man i stedet tænker i en monocentrisk organisation med fælles klare mål og fælles retningslinjer, bliver teamlederfunktionen i højere grad et spørgsmål om at tage ansvar for, at centrale beslutninger føres ud i livet. Skoleledelsens funktion er at kontrollere, om det sker. Kommunikation mellem parterne er styret af et kontrolaspekt mere end et tillidsaspekt og forståelsen af, at ledelsen i højere grad selv må klare konflikter eller give klare retningslinjer for løsninger.

Udvikling af selvstyrende team og teamlederfunktionen i den sammenhæng er i spil mellem mange forskellige forståelser og forventninger. Der er ingen enkle løsninger, men et stort behov for at reflektere over forståelse af opgaven og den konkrete funktion i hverdagen.

Teamledelse betyder ikke indførelse af et herre-knægt-forhold, og der er ikke nødvendigvis nogen modsætning mellem teamlederfunktionen og ønsket om demokratiske beslutningsprocesser. Tværtimod kan en teamleder være med til at sikre, at alle får lige mulighed for indflydelse og deltagelse i beslutninger.

Teamledelse er, hvad I gør det til.

Ved en beklagelig teknisk fejl var teksten i sidste uges 'Skoleledelse og forskning' helt forkert. Vi bringer her den rigtige og undskylder over for både forfatteren og læserne. Redaktionen.