Folkeskolen er i den senere tid begyndt at bringe mere dybtgående dækninger af aktuelle skolepolitiske temaer. Blandt andet har bladet dækket skolepædagogikken i Gentofte Kommune fra flere sider. Det, synes jeg, er rosværdigt. Aktuelt er bladet i gang med at behandle emnet rummelighed. Foreløbig har dækningen dog været præget af kun en tone; kommunerne er børnemishandlende, lærermisbrugende, manipulerende og lovbrydende i deres arbejde med skånselsløst at fjerne de sidste få kroner fra skole- og anbringelsesbudgetterne. Fint nok. Det er en side af debatten. Jeg glæder mig derfor til, at Folkeskolen også når til de andre sider af debatten. Tillad mig at komme med et par stikord, som det skal stå bladet frit for at bruge som udgangspunkt for fremtidige artikler om emnet:

Danmarks befolkning har valgt en regering, hvis højest prioriterede politiske mål er et skattestop. Den politiske opposition har netop lanceret sit valgkamps mål, nemlig et skattestop. Hvilke handlemuligheder giver det kommunerne, når udgifterne til anbringelser og specialundervisning i de sidste ti år er eksploderet?

Danmark er det land i Skandinavien, som anbringer flest børn uden for hjemmet. I de sidste ti år er antallet af anbringelser, mængden af forebyggende foranstaltninger og antallet af paragraf 20.2-elever vokset voldsomt i Danmark. Hvorfor? Hvad er perspektiverne i denne udvikling? Hvad er endemålet? Får alle disse børn et bedre liv af at blive anbragt uden for hjemmet? Lærer alle disse elever mere af at gå på specialskole end på distriktsskole? Hvorfor fører mere forebyggelse til flere anbringelser? Og så videre.

Der er mange relevante spørgsmål, som en flittig journalist kunne gå i gang med at finde svar på. Jeg glæder mig til at læse mere om emnet rummelighed i Folkeskolen.