0   250

Tyrkisk lærerforening undgår opløsning

Beslutningen om at trække truslen mod den tyrkiske lærerforening Egitim Sen tilbage er bare et af mange tegn på det tovtrækkeri, som lige nu finder sted i det tyrkiske samfund

Den tyrkiske lærerorganisation Egitim Sen støtter i sin formålsparagraf alle børns ret til undervisning i og på eget modersmål. På grund af det har organisationen været truet med opløsning. Rigsadvokaten i Ankara gav i sommer Egitim Sen seks uger til at trække sin støtte til undervisning på andre sprog end tyrkisk tilbage. Ellers ville retten forbyde forbundet.

Egitim Sens ledelse vægrede sig ved at følge anklagerens ordre. Den 15. september stod forbundsformand Allattin Cinser og flere andre fra Egitim Sens styrelse derfor for en dommer. Lærerorganisationens advokat henviste i sin plædering til national og international lovgivning om ytringsfrihed og organisationsfrihed.

Artiklen fortsætter under banneret

Derefter tog dommeren ordet. Hans konklusion blev meget kort:

»At tage skridt til at opløse Egitim Sen har intet grundlag i lovgivningen«.

Efter den første forvirring gik et sus af glæde gennem det til bristepunktet fyldte retslokale. At dommeren sådan uden yderligere ræsonnementer skulle ophæve en tidligere beslutning ved den samme domstol, kom trods alt lidt overraskende for de fleste.

Kriterier om rettigheder

I begyndelsen af oktober ventes EU-Kommissionens rapport om forholdene i Tyrkiet. Er landet på rette vej, således at man kan indlede forhandlinger om medlemskab? Grundlaget for bedømmelsen er de såkaldte københavnerkriterier om menneskerettigheder, reelt demokrati og åben markedsøkonomi.

Beslutningen om at trække truslen mod lærerorganisationen tilbage er bare et af mange tegn på det tovtrækkeri, som lige nu finder sted i det tyrkiske samfund. Inden for retsbygningen jubler nogle hundrede fredelige demonstranter omkranset af betydeligt flere tungtbevæbnede politifolk. I Ankara er magtens nærvær konstant synlig.

»Kors hvor må de være bange for os«, siger Peter Hess-Nielsen fra Danmarks Lærerforening, en af mange udenlandske fagforeningsrepræsentanter, som har overværet retsmødet for at understrege den internationale opmærksomhed.

Egitim Sens formand Allattin Cinser er glad, men ikke forundret nogle timer efter dommen. At opløse lærernes fagforening på et tidspunkt, hvor projektørerne er så intensivt rettet mod landet, ville simpelthen ikke være den politiske pris værd.

»Presset fra EU har haft stor betydning. Men det afgørende har været vores egen kamp«, siger han.

Retten til undervisning på modersmålet er en universel rettighed, som Egitim Sen aldrig vil kunne opgive. Ifølge Cinser er den en forudsætning for, at undervisning kan finde sted på et videnskabeligt grundlag.

Men bag denne principielle holdning ligger også det faktum, at en femtedel af Tyrkiets befolkning er kurdere. Noget, som indtil for nylig overhovedet ikke var officielt erkendt. I tyrkiske fængsler sidder der mennesker inde-spærret, fordi de har brugt nogle kurdiske ord i en tale.

For at efterkomme EUs krav har regeringen nu tilladt udsendelser i radio og tv på kurdisk. Samtidig med at vidnesbyrd om tortur og politiovergreb mod den kurdiske befolkning i landets sydøstlige del bliver flere og flere ifølge tyrkiske menneskerettighedsorganisationer.

»Sejren i retten er en sejr for Egitim Sen, men også for reelt demokrati og for et fremtidigt demokratisk Tyrkiet«, siger Allattin Cinser.

Egitim Sen er den største af tre tyrkiske lærerfagforeninger. De to andre har en religiøs henholdsvis højrenational indstilling. Allerede i timerne efter dommen lod det højrenationale forbund bærer af nationsgrundlæggeren Kemal Atatürks arv forstå, at man var misfornøjet med dommen. Den risikerer at splitte Tyrkiet.

Islamiske grundskoler

Det religiøst prægede forbund vokser, i takt med at andelen af skoler med religiøs ejer øges. I dag er mellem 60 og 70 procent af landets grundskoler islamiske. Øgningen beror til dels på den af Verdensbanken tilskyndede privatiseringspolitik.

»Stadig færre har råd til at betale de stigende skoleafgifter til de offentlige skoler, og bag de islamiske skoler står rige religiøse organisationer, som lader eleverne gå gratis«, forklarer Allattin Cinser.

Spørgsmålet om indtræden i EU har både splittet og samlet det tyrkiske samfund. Tyrkiets grundlægger Atatürk drømte om en verdslig republik integreret med Vesten. Og det er også den herskende filosofi i storbyernes establishment, ikke mindst blandt lærerne.

For de moderate islamister, som nu sidder i regering, er indtræden i EU en måde at vise verden et alternativ til de mere ekstreme islamiske naboer mod øst på. Og for erhvervslivet er EU en garanti for at slippe for den til tider lunefulde økonomiske politik, der har været traditionen i landet.

Spørgsmålet er, hvad et medlemskab vil betyde for muligheden for at drive fagligt arbejde? Inden for Egitim Sen dominerer venstreorienterede kræfter, præcis som de oftest gør i lande, hvor få tør eller vil organisere sig. Men også disse kræfter er splittede.

»En del mener, at EU er et imperialistisk projekt, som vi ikke skal bekymre os om. Andre ser et medlemskab som en mulighed for at lægge demokratisk pres på den tyrkiske stat«.

Hvor han selv står, undgår han behændigt at afsløre.

»Jeg tror, fagbevægelsen inden for EU står foran en krise. Så det gør måske ikke den store forskel, om vi er med eller ej«.

Ulf Edlund er journalist på Lärarnas Tidning i Sverige

Teksten er oversat fra svensk til dansk af Karen Ravn


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet