Debat

Gør det ordentligt denne gang

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ifølge et citat på folkeskolen.dk har Vibeke Lynge udtalt på DLFs kongres: »Jeg kan ikke støtte, at vi afsætter særlige midler til lærere, som blev ansat under forhold, som var helt klare«. Dertil er kommentaren: De »klare ansættelsesforhold« for os i 93-gruppen var netop, at vi fik en pension, der svarede til tjenestemandspensionen ja, den kunne let vise sig at være bedre.

Nu har vi hørt på dårlige undskyldninger og bortforklaringer i mange år, og jeg er opmærksom på, at man endelig vil bruge overenskomstmidler til at kompensere for vores dårlige pension.

Men denne gang må det altså ikke være så latterlige beløb som sidste gang.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Se for eksempel sådan på det: Jeg arbejder på en skole med kolleger, der lige nåede at blive tjenestemænd. Pensionen er en del af vores løn. For nøjagtig samme arbejde kan de forvente en pension på op til 50.000-60.000 kroner mere om året, selvom vi har arbejdet i lige mange år med de samme opgaver.

Det kan ikke være rigtigt, at vi skal blive ved med at høre på, at det godt nok er ærgerligt for os.

Vi er simpelthen til grin. Og vi er omkring 6.000 lærere.

Sammenligningen med barsel holder ikke. Barsel er et gode i en kortere/længere periode. Pensionen er en del af vores løn i hele vores ansættelsesforløb.

Gør det ordentligt for os denne gang.

Powered by Labrador CMS