Debat

Vi har brug for Folkeskolen

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

DLF afholdt i juni i år sit første årsmøde for pensionister. Hensigten er at styrke pensionistpolitikken og gøre pensionistarbejdet landsdækkende.

Her har Folkeskolen en naturlig plads.

I »Pensionistens hjørne«, »Efter fyraften« eller et helt tredje navn kan der samles stof fra DLFs arbejde for de pensionerede medlemmer.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Ikke blot med omtale af møder, ideer til rejser og forslag til udflugter, men også debatstof fra det faglige arbejde, der bør være en lige så naturlig ting for pensionister som for kolleger i aktiv tjeneste.

Bladet kan belyse overgangen fra aktiv til pensionist og fortælle om de mange muligheder, der er for at få valuta for kontingentet, hvis man benytter de givne tilbud.

Hver år afholdes et nordisk pensionisttræf. I forbindelse hermed kunne man behandle pensionistforhold i vore nabolande og give inspiration til vort hjemlige arbejde.

Ved overenskomstfornyelser ville det være naturligt at opridse baggrunden for kravopstillingen og fortælle om DLFs arbejde for at sikre en god pension.

To sager af interesse for pensionister er foreløbig afgjort ved landsretten.

Den ene drejer sig om Den Sociale Pensionsfond. Den indeholder i dag 153 milliarder kroner. Det kunne give samtlige folkepensionister en årlig tillægspension på 10.000 kroner.

Den anden gælder Scharla Nielsens kamp for at få ændret satsreguleringen. Han mener, at staten bruger for lave satser, når overførselsindkomsterne til pensionister og arbejdsløse beregnes. Nu skal Højesteret afgøre, om reglerne er tolket forkert.

At følge de nævnte sager og belyse deres aspekter burde være en oplagt opgave for vores fagblad.

Svar

Jeg er enig med jer i, at både Scharla Nielsen-sagen og landsrettens sag om Den Sociale Pensionsfond er vigtige. Men omtale af generelle folkepensionisters forhold hører normalt ikke hjemme i Folkeskolen. Dem må man læse om i de generelle medier og vel også i Ældresagens og Pensionisternes Samvirkes blade.

Folkeskolen skal først og fremmest beskæftige sig med sager om læreres og børnehaveklasselederes tjenestemands- og overenskomstpensioner.

Ingen fraktioner eller medlemsgrupper kan få reserveret fast spalteplads. Bladet skrives for alle medlemmer.

Thorkild Thejsen, chefredaktør