Forældresamtaler i grupper

Humlebæk Skole sagde i 7. klasse farvel til de traditionelle skole-hjem-samtaler og satsede på samtaler i grupper. Det resulterede i mindre stress og aktivt deltagende elever

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Et opgør med de stressende traditionelle skole-hjem-samtaler, som kun varer et kvarter, og et ønske om større fokus på dannelsen er to af grundende til, at Humlebæk Skole i Nordsjælland sidste skoleår droppede de traditionelle skole-hjem-samtaler i 7. klasse og erstattede dem med gruppesamtaler. Godt et år senere er de to lærere bag projektet godt tilfredse med resultaterne. De oplever elever, der deltager i samtalen, gladere forældre og en mere sammenhængende samtale. Projektet blev fulgt tæt af Martin Bayer, lektor på Danmarks Pædagogiske Universtitet (DPU) og er beskrevet i en rapport om aktionsforskningsprojekter, som udkommer til oktober. Det var egentlig meningen, at forsøget i Humlebæk kun skulle køre et år, men det har fungeret så godt, at det fortsætter i 8. og 9. klasse. »Man skal eksperimentere noget mere med formen af forældresamtalen, og her er det lykkedes rigtig godt«, siger Martin Bayer om projektet på Humlebæk Skole.

En skole på den rigtige side af Strandvejen med 400 elever og velstillede forældre, der stiller rigtig store krav. To meget erfarne dansklærere, Krista Poulsen og Poul Kragelund, begge 60 år, satte sig for at gøre op med de traditionelle mønstre og skabe en ny form for skole-hjem-samarbejde.

»Jeg har aldrig brudt mig om de individuelle skole-hjem-samtaler, fordi de er så stressende, og når man bare sidder lærer, elev og forældre, er det et lukket rum, hvor det ikke rigtigt forpligter«, siger Krista Poulsen.

Gruppen som alternativ til det kendte

I stedet udviklede hun og Poul Krage-lund en ny art skole-hjem-møder, hvor en eller to grupper af elever holdt møde med lærere og forældre.

»Vi har prøvet at finde nogle alternativer til de gængse skole-hjem-samtaler og til det generelle forældremøde, som vi i stedet kalder en generalforsamling, og som bliver holdt en gang om året. Det, der har været mest nydannende for os, er, at vi har prøvet at bygge skole-hjem-samtalerne op omkring team i stedet for den enkelte elev. Til skole-hjem-samtalerne mødes vi så med teamet og forældrene«, siger Poul Kragelund.

For at projektet kunne gennemføres, krævede det store omvæltninger. Skolens to 7.-klasser blev hen over efteråret 2003 slået sammen til én stor med Krista og Poul som klasselærere. Eleverne blev delt i små grupper på fire til fem personer, som arbejdede sammen hele skoleåret. Desuden skulle der være øget fokus på tema- og projektarbejde, men det var skole-hjem-samarbejdet, der var den centrale problemstilling.

Forældre vil også snakke om dannelse

Og det er gået godt med projektet i Humlebæk. Både Poul Kragelund og Krista Poulsen har været godt tilfredse med at droppe de stressende skole-hjem-samtaler, og forældrene er glade for at blive inddraget mere i, hvad der sker i skolen.

»Gruppesamtalerne på en time gør, at vi har roen til at tale tingene igennem i stedet for det pres på 15 minutter, som de almindelige samtaler varer. De går også meget på dannelsesaspektet, og det kan jeg mærke, at forældrene også har været glade for«, siger Krista Poulsen.

»Før sommerferien spurgte vi forældrene om, hvad de ville sige til, at vi blødte op på det gamle og i stedet indførte gruppeorienterede samtaler, hvor vi talte om mere overordnede ting og ikke så meget det faglige. Det var de med på, og ingen var imod. Nogle af dem sagde endda, at det var noget, de havde savnet i årevis«, siger Poul Kragelund.

En af målsætningerne med det nye skole-hjem-samarbejde var at få eleverne til at deltage mere i samtalerne, og det er ifølge Poul Kragelund lykkedes.

»Det, jeg kan se som den store kvalitet, er, at det især er eleverne, der taler nu, og det er forskelligt fra de traditionelle skole-hjem-samtaler, hvor det meget ofte er læreren og forældrene, der sidder og snakker om eleven, som bare sidder som passiv tilskuer. Det er der jo ikke meget dannelse og udvikling i«, siger han.

Martin Bayer hæfter sig ved, at gruppesamtalerne kommer til at ligne det, der i forvejen foregår i folkeskolen, og på den måde får forældrene et bedre indblik i, hvordan deres barn fungerer både fagligt og især socialt.

Især dannelsen og udviklingen af sociale kompetencer er det, som de to lærere er begejstrede for ved gruppesamtalerne.

»Jeg har været glad for det. Det har været tidskrævende, men jeg kan jo se, at de personlighedsdannende ting er meget vigtige, og så er det jo tosset, at vi ikke har brugt mere tid på det tidligere. For det er et godt supplement til det faglige og noget, vi ikke har tilgodeset i mange år«, siger Poul Kragelund.

Lærere skal åbne op

Men hvis man skal opgive det traditionelle skole-hjem-samarbejde, er det vigtigt at gøre sig sine overvejelser som lærer, for det er ikke nødvendigvis nemt at sidde over for en hel gruppe af forældre.

»Som lærer er man mere sårbar, for læreren er i mindretal og har ikke den samme autoritet og styring med det hele. Her er det hovedsageligt eleverne, der taler, men det er også et spørgsmål om, at vi lærere udvikler os og får nye kompetencer«, siger Poul Kragelund.

»Lærerne skal turde åbne op, og der er også en mulighed for personlig udvikling, hvis man takler det rigtigt«, siger Krista Poulsen.

Der er ikke nogen rigtig formel, for det handler om at finde en samtaleform, som passer til netop den skole og forældregruppe, man arbejder med.

En anden ulempe ved den gruppeorienterede samtale er for lidt fokus på elevens faglige udvikling. For det er ikke hensigtsmæssigt at tale om noget meget personligt i en gruppe. Derfor har Krista Poulsen og Poul Kragelund i 8. klasse suppleret gruppesamtalerne med et mere traditionelt skole-hjem-møde, hvor elev og forældre mødes med lærerne.

»Nu har vi gennemført det her projekt i 7. klasse og kører videre de næste to år, men det er min drøm, at det på sigt kan starte helt nede i børnehaveklassen«, siger Krista Poulsen.

jrjohansen@dlf.org

Det, jeg kan se som den store kvalitet, er, at det især er eleverne, der taler nu, og det er forskelligt fra de traditionelle skole-hjem-samtalerJeg har aldrig brudt mig om de individuelle skole-hjem-samtaler, fordi de er så stressende
Powered by Labrador CMS