Udspil er et spareforslag

Delt dansk og matematik skal bane vej for en delt læreruddannelse. Der er penge at spare, mener professor

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Regeringen står klippefast på, at linjefagene dansk og matematik skal deles i læreruddannelsen.

Den officielle begrundelse er, at en sådan deling vil styrke fagligheden. Professor i pædagogisk sociologi på Danmarks Pædagogiske Universitet, Jens Rasmussen, gætter imidlertid på, at grunden snarere er økonomisk: Udgifterne til en af verdens dyreste grundskoler skal bringes ned.

»Undervisningsministeren fremskyndede den planlagte evaluering af læreruddannelsen for at komme hurtigere i gang med en angiveligt gennemgribende reform«, siger Jens Rasmussen, der var formand for ekspertgruppen under Danmarks Evalueringsinstitut, der stod for evalueringen.

Og hvad er det så endt med? Ja, et beskedent forslag om at dele dansk og matematik samt at halvere timetallet for de praktisk-musiske fag og et par andre småting.

Det sidste forslag er ministeren nu ved at give køb på. Tilbage er så kun delingen af dansk og matematik.

»Man må spørge, hvorfor den deling er så vigtig for regeringen. Svaret må være, at en deling af dansk og matematik vil være en kile ind i læreruddannelsen, som regeringen tilsyneladende på sigt ønsker delt i to læreruddannelser«, siger Jens Rasmussen.

»En deling af dansk og matematik vil så være det første skridt, der kan gøre de næste lettere«, siger Jens Rasmussen.

En delt læreruddannelse vil korrespondere med en delt folkeskole og åbne op for personale med lavere løn, sådan som det allerede sker i et vist omfang med pædagoger i indskolingen.

Og ikke nok med det lærere, der skal undervise de yngste elever, vil formentlig få en kortere uddannelse og en lavere løn end dem, der er uddannet til at undervise de ældste.

Noget lignende er allerede sket inden for sundhedssektoren, siger Jens Rasmussen. En del af sygeplejerskernes arbejde er blevet erstattet af lavere lønnet social- og sundhedspersonale.

Arbejdsgivere er altid interesseret i at bryde det monopol, som en profession har, påpeger Jens Rasmussen. Et sådant brud kan nemlig reducere udgifter. Pædagoger er for eksempel billigere end lærerne. Deres uddannelse er kortere, og de får en lavere løn.

»Sikkert derfor står undervisningsministeren så hårdt på kravet om, at dansk og matematik skal deles«, siger Jens Rasmussen.

»Regeringen vil efter alt at dømme bryde med enhedslærerprincippet for at kunne nedbringe udgifterne til folkeskolen. Den henviser til, at OECD siger, at folkeskolen er en af de dyreste i verden«.

Hvis det virkelig handlede om at styrke fagligheden, skulle læreruddannelsesreformen have været meget mere omfattende og gennemtænkt, end der nu er lagt op til, mener Jens Rasmussen. Han understreger, at en delt læreruddannelse ikke nødvendigvis betyder en ringere skole.

jvolsen@dlf.org