Stor forskel på tilbud til ordblinde

Kun hver tredje kommune har en handleplan for, hvordan de skal hjælpe ordblinde elever

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Billedet over tilbuddene til ordblinde elever ser meget broget ud. Der er stor forskel på, både hvor mange ordblinde elever kommunerne finder frem til, hvornår de identificeres, og hvilken indsats der gøres for at hjælpe dem.

Det brogede billede tegnes i en rapport fra Dansk Videnscenter for Ordblindhed. Rapporten bygger på svar fra 113 Pædagogiske Psykologiske Rådgivninger, PPR. Dermed har 62 procent besvaret spørgeskemaet.

Rapporten peger ikke præcist på, hvad der ligger bag de store forskelle. Men en forklaring kan være, at flere PPR-kontorer ikke arbejder ud fra en diagnosticeret afgrænsning af ordblindhed. Det får videnscentret til at efterlyse klare retningslinjer for, hvornår en elev kan betegnes som ordblind.

Videnscentret vil selv bidrage med et projektforløb om, hvordan man skelner mellem læsevanskeligheder og ordblindhed. Når folkeskolen skal være mere rummelig, bør lærerne i højere grad tage udgangspunkt i det, der skal til for at hjælpe eleven, frem for det, eleven ikke kan, hedder det i rapporten, og det kræver en afdækning af, hvad elevens vanskeligheder består i.

»Vil en sådan afdækning kunne foregå kvalificeret, uden at en klar definition af ordblindhed er til stede?« spørger centermedarbejderne Dorthe Haven og Helen Jensen, der har forfattet rapporten.

36 skiller sig ud

Kun 36 PPR-kontorer skiller sig ud ved at have en central handleplan for, hvordan de finder ordblinde elever eller elever i risiko for at udvikle ordblindhed.

De 36 PPR-kontorer har blandt andet pjecer om sprog og læsning til daginstitutioner, dagplejemødre og forældre og centrale tilbud om sprogstimulering af både småbørn og elever i børnehaveklassen.

Endnu færre, nemlig 16, har registreret de ordblinde elever centralt i PPR. I alt drejer det sig om 1.200 elever. To ud af tre går i 4. til 7. klasse. Det kan skyldes, at nogle PPR-kontorer først undersøger for ordblindhed på mellemtrinet, og det er sent i deres skoleforløb, fastslår rapporten og henviser til, at forskningen viser, at fire ud af fem børn allerede kan identificeres i børnehaveklassen.

Dansk Videnscenter for Ordblindhed har også spurgt de 113 PPR-kontorer om, hvorvidt de har en læsekonsulent ansat. Det svarer 71 af dem ja til. Alle er dog ikke ansat på fuld tid. Af de 42 andre PPR-kontorer henter 17 hjælp udefra.

49 PPR-kontorer har en kurator tilknyttet til at tage sig af ordblinde elever. Det ser ud til at være mest almindeligt, at når man har ansat en kurator, så har man også en læsekonsulent, men ikke omvendt.

I maj 2000 fik kommunerne overdraget kompetencen fra amterne til at afgøre, om en elev skulle henvises til vidtgående specialundervisning. Om et par år skal de nye storkommuner også overtage selve undervisningen. Dermed øges risikoen for, at der bliver endnu mere forskel på tilbuddene til ordblinde elever. Derfor er det oplagt, at kommunerne bruger rapporten til at diskutere, hvordan de vil varetage undervisningen af ordblinde, lyder det fra Dansk Videnscenter for Ordblindhed.

»Især synes det oplagt at få et nærmere kendskab til de handleplaner for ordblinde elever, som nogle kommuner har udfærdiget«, råder rapporten.

Læs hele rapporten »Kommunale tilbud til ordblinde elever« på www.dvo.dk

folkeskolen@dlf.org

Powered by Labrador CMS