Sommerferien er slut, skolen er startet, det gode vejr er kommet, og medierne og politiet har i samdrægtighed kastet sig over hastighedsmålinger ved skolerne. I uge 32 og 33 har Automatisk Trafikkontrol www.politi.dk haft særlig fokus på skoleveje. Det skete som led i en kampagne, der skal få alle, der færdes på skoleveje, til at overholde hastighedsgrænserne og passe på de nye, uerfarne trafikanter. Bag kampagnen står politiet, Rådet for Større Færdselssikkerhed og Vejdirektoratet.

I perioden har medierne dagligt bragt skræmmende indslag fra kampagnen og fortalt om gruelige episoder med den hensigt at få publikum til at forarges over fartgale trafiksyndere, der har formastet sig til at køre for stærkt. Største hastighedsoverskridelse omtales altid.

Høj hastighed ved skoler er et problem, ingen tvivl om det, men hvordan problemet løses, kan derimod diskuteres. Politiet og en stor gruppe politikere med justitsministeren i spidsen er grundlæggende af den overbevisning, at man kan lovgive og straffe sig ud af ethvert problem i samfundet, også selv om lovgivningen hverken er logisk, gennemskuelig eller forståelig. Derfor foretages hastighedskontroller da også altid på steder, hvor der ikke er nogen naturlig sammenhæng mellem vejens sikkerhedsmæssige indretning og den på stedet foreskrevne hastighedsbegrænsning.

Big brother is watching you

Men hastighed i trafikken er en svær en. Visionen er at få bragt antallet af hastighedsoverskridelser ned på nul. Urealistisk og derfor mere vision end mål. Skulle vi være sikre på, at der ikke skete hastighedsoverskridelser, eller at ingen overhovedet kom til skade i trafikken, måtte al samfærdsel simpelthen forbydes.

Hvorfor er der så stor fokus på hastighed ved skolerne? Er hastighed ikke blot en enkelt parameter i en række forhold, der er bestemmende for, hvor og hvornår ulykker sker. Hvad med bilens tekniske kvalitet, bilmærkets almindelige køreegenskaber, vejens beskaffenhed, vejrets indflydelse, lysets ditto, trafiktætheden, førerens psykiske og fysiske habitus eller generelle evne til at behandle kompleksitet? Måler vi hastighed, fordi det er det nemmeste at kontrollere og i dag kan administreres som et rent bureaukratisk foretagende uden menneskelig kontakt? Big brother is watching you.

For ikke specielt mange år siden var der fri hastighed, og man skulle indrette kørselen efter forholdene. Også ved skoler. At organisere og administrere trafik, regler og love på de præmisser kræver imidlertid dialog, nærvær og ikke mindst trafikkultur. En grundlæggende fælles forståelse for almenvellet, for ret og rimeligt, hensyntagen, næstekærlighed og solidaritet. Men det er ikke just hyldevarer i dag tages kun hjem på bestilling ved festlige lejligheder. Hvorfor denne udvikling er sket, kan der gives mange forklaringer på, men en medvirkende årsag er uomtvistelig, at børn og unge i dag meget tidligt oplever, at udgangspunktet for enhver aktivitet er deres personlige interesse og engagement, og at der altid kan gøres undtagelser og kompenseres for at tilgodese netop deres ønsker. Hør »Dagens Spids« fra P1 den 3. marts 2004 på www.dr.dk

Går den, så går den

Hensigten med denne artikel er ikke at fornægte hastighedsregler eller nedgøre nogen offentlig myndighed eller privat organisation, men derimod at pege på det uhensigtsmæssige i at lovgive og administrere uden smålig skelen til værdier som nærvær, fællesskab, samhørighed og solidaritet. Det har vore børn brug for. Det væsentligste dannelseselement i dag er handlekompetence, siger Karsten Schnack, www.dpu.dk

Men hvordan skal vore børn dog kunne handle, når de omklamres af miniaturelovgivning og rigide strafudmålinger. Samtidig med at moral og etik i individualismens og selvpromoveringens tidsalder opfattes på individniveau og administreres efter »går den, så går den«- overvejelser. Det medfører jo blot, at vi får brug for endnu flere love og kampagner.

Jamen kampagner virker, hævder politi og færdselsorganisationer. Ja, så længe kampagnen kører, og effekten måles i kampagneperioden eller umiddelbart efter. Det eneste, vore børn lærer, er, at man med en bøde kan få syndsforladelse. Der skal meget mere nerve ind i sagen. Det drejer sig om trafikkultur, og den skal ændres. Heldigvis har vi fået www.sikkertrafik.dk

Hensigten med denne hjemmeside er at indarbejde trafikken som en del af skolernes interesseområde. Trafik skal være et tema i skolens daglige arbejde, og der skal formuleres en politik, som ligger i forlængelse af de grundlæggende værdier, skolen bygger på. Alle skolens interessenter skal involveres i arbejdet, fra forvaltning til elev. Der skal afsættes resurser, bygges hensigtsmæssige trafikale anlæg, planlægges undervisning, efter-/videreuddannes og som i alle handleplaner frem for alt udvikles initiativer, der fastholder fokus og gør planen til et dynamisk arbejdspapir og ikke en kampagne. I sådan en plan kunne man jo så have en vision om at lære børn at tage ansvar og færdes i trafikken ved at cykle frem for at blive transporteret i bil. www.dcf.dk

Denne uges NETopNU er skrevet af Bernt Hubert