Skoleleder Birgitte Exner ved, præcis hvor mange penge hun må bruge på løn og drift på Vestervangsskolen i Randers. Det ved hun, fordi skolen har kontrakt- og lønsumsstyring. Hun skal ikke søge forvaltningen om at tildele en klasse en ekstra lærer i tre uger. Hun gør det bare.

Hun synes, den nuværende arbejdstidsaftale fungerer godt, og hun tror, at en ny aftale, som giver læreren frihed til at disponere over den samlede undervisningsopgave, ville begrænse hendes ledelsesrum.

»Man har større chancer som leder for at løse problemer hurtigt, når man har kontrakt- og lønsumsstyring. Jeg har vænnet mig til den frihed, hvor jeg kan ændre ting fra time til time«.

Birgitte Exner har oplevet, at kontrakt- og lønsumsstyringen giver hende flere administrative opgaver. Men samtidig føler hun, at det giver plads til mere pædagogisk ledelse, fordi hun kan handle hurtigt.

»Igennem de senere år er der blevet mere og mere ledelse. Lederne blander sig mere i opgaveløsningen. Det kan godt støde sammen med, at lærerne ønsker den største frihed«.

Hun forstår ikke, når KL siger, at skolen ligner alle andre arbejdspladser i en kommune.

»Der er mange elementer, man ikke kan styre i en skole. Man bliver nødt til at lede den på en speciel måde, ellers kommer man ingen steder hen. På en skole afhænger udviklingen i høj grad af gensidig tillid«.

jvolsen@dlf.org

mbtrier@dlf.org