Danske unge har styr på sexlivet, stod der i Jyllands-Posten. Avisen henviste til en artikel fra Berlingske Tidende, hvor det fremgik, at antallet af aborter blandt teenagepiger nu var det laveste i Norden. For piger under tyve år var det faldet fra 4.272 aborter i 1980 til 1.912 i 2002, altså mere end en halvering.

Og bladet citerede Charlotte Wilken-Jensen fra Sex og Samfund, som udtalte: »Det er en myte, at danske unge er fuldstændig uansvarlige. Langt de fleste unge venter med sex, indtil de er klar. Og de beskytter sig mod graviditet. I modsætning til mange andre lande har vi nemlig en fremragende seksualundervisning. Det kan godt være, at de fniser i 7. klasse, men deres viden om sex hænger altså fast ...«.

Jeg har arbejdet i folkeskolen i mere end 30 år. Nu er jeg pensionist, men jeg har undervist i forplantningens spændende mysterier talrige gange, både som biologilærer og som klasselærer. Og da jeg så Charlotte Wilken-Jensens udtalelse, hvor hun beskrev mine kollegers og min indsats som fremragende, tænkte jeg: »Hvad er nu det for noget!« og måtte læse igen. Jo, fremragende, stod der. Ikke at det kunne slæbe an, var nogenlunde rimeligt, ret godt, siden det ikke kunne være anderledes eller alt taget i betragtning og så videre men simpelthen fremragende, og jeg fik lyst til at gøre et par glade spring rundt på gulvet.

Rosende omtale af vores indsats i folkeskolen er uhyre sjælden. Faktisk kan jeg ikke mindes, hvornår det ellers sidst er forekommet.

Og til sidst: At børnene fniser i 7. klasse, er også lidt af en myte. De er, når det kommer til stykket, ganske fornuftige. Ja, vel i grunden fremragende!