Drop Dyrehaven

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fra den 31. august til den 24. oktober kører der ingen S-tog mellem Hellerup og Klampenborg, fordi køreledningsanlægget skal fornys. Anne Raifer fra Driftsplanlægning S-tog opfordrer derfor lærerne i hovedstadsområdet til at tage højde for situationen, når de planlægger eftersommerens ekskursioner. Måske kan årets skovtur flyttes fra Dyrehaven til Vestskoven eller et andet grønt område, og hvis turen går til Danmarks Akvarium, opfordrer hun til, at man rejser uden for myldretiden og beregner en del ekstra rejsetid, så det ikke går ud over tiden til akvariebesøget.

»Kystbanen kører, og der er også indsat busser, men kapaciteten er ikke beregnet på, at der kommer store grupper«, siger Anne Raifer og håber, at lidt god forberedelse kan forhindre, at skolebørn får en dårlig udflugtsoplevelse.

Powered by Labrador CMS