Tosprogede
0   121

Vi er pigernes advokater

Skoleleder og modersmålslærer er ikke i tvivl om, at omskæring skal indberettes til de sociale myndigheder. Og i øvrigt skal man tale med familierne også om følsomme emner

Højtuddannede somaliere går som regel ikke ind for omskæring, så om små piger bliver omskåret eller ej, er ofte et spørgsmål om forældrenes uddannelse. Derfor gælder det om at uddanne de forældre, hvor der er tradition for omskæring. Fortæller den somaliske modersmålslærer Saada Aden og skoleleder Karen Margrethe Grønlund fra Klostervængets Skole på Østerbro i København.

»Hvis man har en uddannelse i Somalia, så ved man, at der ikke står noget om omskæring af piger i koranen. Det er ikke et religiøst spørgsmål, men udelukkende en tradition«, siger Saada Aden.

Artiklen fortsætter under banneret

Hun opfordrer også til uddannelse af pigerne, så de ikke er afhængige af at blive forsørget af en mand, men kan klare sig selv.

De to deltog i foråret i en møderække om omskæring af piger, som Københavns Kommune og Foreningen mod Pigeomskæring arrangerede. Her diskuterede deltagerne kultur, lovgivning, indberetningspligt og det etiske dilemma, som de kender til fra deres daglige arbejde. På skolen har de holdt møde med de somaliske mødre og talt om omskæring.

»For mig er der intet dilemma. Opdager man, at en pige er blevet omskåret, skal det indberettes til de sociale myndigheder. Det er først problematisk, hvis man ikke indberetter forældrene. For den, der intet gør, samtykker jo. Man blive medskyldig, og man hjælper ikke de øvrige børn i familien. Vi er advokater for de piger, og måske kan man nå at forhindre, at yngre søskende bliver udsat for samme indgreb«, siger Karen Margrethe Grønlund.

Og forældrene kender hendes holdning, for hun har selv fortalt dem, hvordan hun vil reagere.

Saada Aden har sagt det samme til de somaliske mødre »I må ikke omskære jeres piger«.

»Jeg har sagt, at de skal tale om det og sige det videre til andre, og jeg har fortalt dem, at de aldrig må lade deres børn ude af syne, hvis de er på ferie i Somalia«.

Hun har selv for nylig været i Somalia med sin datter, og selv om hendes familie ikke længere går ind for omskæring, frygtede hun, at andre kunne finde på at gøre datteren fortræd. For i Somalia er omskæring noget, klanen beslutter. Derfor lod hun aldrig datteren ude af syne.

Engagerede mødre

Saada Aden og Karen Margrethe Grønlund fortæller, at det har været let at tale med de somaliske mødre om problematikken. De er åbne, engagerede og vil som regel gerne snakke, diskutere og spørge om det, de ikke forstår i den danske folkeskole. De har også et stort ønske om, at deres børn bliver gode til dansk.

Lærere og skoleleder holder også møder på skolen med kvinderne, hvor de taler om skolens værdier, betydningen af lejrskoler og idræt, konflikthåndtering og om vigtigheden af at læse for sine børn eller fortælle historier, hvis man ikke kan læse.

»Vi har omkring 45 somaliske elever på skolen, og forældrene er en rigtig god gruppe at samarbejde med. De fleste af mødrene er i øvrigt i gang med at uddanne sig tage en 9.-klasse-afgangsprøve eller en hf«, siger Saada Aden.

»Jeg tror ikke, nogle af dem kunne finde på at omskære deres døtre«.

Men de to fortæller, at de da har været ude i situationer, hvor de har været i tvivl.

»Vi hører altid, at omskæring ikke finder sted i Danmark, men jeg har altid tvivlen, om det nu er rigtigt. I Sverige viste en tv-udsendelse sidste år optaget med skjult kamera, at det finder sted dér, så kan det jo også ske her«, siger Karen Margrethe Grønlund.

Hun har oplevet ældre elever komme på kontoret, fordi de har det dårligt. I sådan et tilfælde sender hun bud efter Saada, så hun kan tale med pigen. Nogle af de ældre piger kan være omskåret og kan derfor have problemer med vandladning og menstruation.

Et voldsomt indgreb

»Jeg kan ikke acceptere, at man omskærer i Vesten. Det er slemt nok at se somaliske mødre i England sende deres piger til Somalia for at få dem omskåret«, siger Saada Aden.

Da hun sidste år var i Somalia, mødte hun endda et par voksne kvinder, der var rejst fra England til Somalia for at blive omskåret. Fordi de ville giftes. Men hun fortæller, at somaliske mænd i Danmark gerne vil giftes med kvinder, der ikke er omskåret. Så det er en tradition, der er på retur, mener hun. Og uddannelse er vejen frem.

»I Somalia oplevede jeg, at en kvinde fik sin datter omskåret, mens faderen var på arbejde. Han havde en uddannelse og var meget imod indgrebet, men moderen var uden uddannelse og lå under for traditionen«.

»Jeg har aldrig talt med min mor om det, men hun ved, at mine piger ikke er omskåret, og det accepterer hun. Alle mine søskendes børn er heller ikke omskåret«.

Saada Aden fortæller, hvor stort et indgreb en omskæring er. Man er heldig, hvis man bliver omskåret på et hospital frem for derhjemme, og det er almindeligt, at man er forbundet i omkring tre måneder. Man får naturmedicin eller penicillin, da der ellers let går infektion i såret. Mange får kun lidt at drikke de første dage, da det gør meget ondt at tisse.

»Man opdager det, hvis en pige er blevet omskåret. Hun er syg og skal have behandling. Selv hvis indgrebet er foregået for lang tid siden, kan der være mange komplikationer. Det er dét, jeg taler med pigerne om, hvis de er dårlige. De kan have brug for at komme under lægebehandling for eksempel for at blive opereret, hvis passagen for menstruationsblod og urin ikke er stor nok«, siger Saada Aden.

Og på Klostervængets Skole er det ikke kun modersmålslærere og skoleleder, der taler om omskæring med mødrene. Det gør også sundhedsplejersken og skolelægen, når børnene begynder i børnehaveklassen og igen i udskolingen. De spørger blandt andet mødrene, om de kunne finde på at omskære deres børn.

»Vi er ikke berøringsangste over for emnet, og det betyder også, at vi kan tale med mødrene om det. De er trygge og stoler på os. Tilliden skal opbygges først, så kan vi tale om alt«, siger Karen Mar­grethe Grønlund.

Saada Aden tilføjer, at hun også mener, at man skal indberette forældrene, hvis man opdager, at de har fået deres datter omskåret. Men det skal ikke resultere i, at barnet bliver fjernet fra hjemmet. Det er ingen løsning. Oplysning er løsningen.

hlauritsen@dlf.org

Tre former for omskæring

Sunna og klitoridectomi: Sunna bruges ofte om indgreb, hvor forhuden på klitoris fjernes, men i praksis fjernes ofte dele af eller hele klitoris.

Excision: Fjernelse af en del af eller hele klitoris samt delvis eller hel fjernelse af de små kønslæber.

Infibulation: Klitoris, de små kønslæber og en del af de store kønslæber fjernes. Bagefter syes sårfladerne sammen, således at der kun efterlades et lille hul, hvor urin og menstruationsblod kan passere.

»Vi har alle et ansvar« hedder en pjece om omskæring. Den henvender sig især til lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, læger og sagsbehandlere. Pjecen kan downloades fra www.socialministeriet.dk. Se under publikationer om børn, unge og familie.

Læs også mere hos Foreningen mod Pigeomskæring www.pigeomskaering.dk


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
692 andre er allerede tilmeldt