Ris og ros til Folkeskolen

Stor ros til fagbladet, men også efterlysning af flere og mere dybtgående artikler

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolens nye læserundersøgelse var til debat i hovedstyrelsen efter oplæg fra cand.scient. Sven Scharling, der har stået for undersøgelsen (omtalt i sidste nummer).

Hovedstyrelsen var gennemgående tilfreds med det billede af læsernes opfattelse, der kan trækkes ud af analysens mange tal. Men også knubbede ord om behandlingen af foreningens pensionerede medlemmer. »Jeg synes, pensioniststoffet bliver nedprioriteret«, sagde Lone Mygind Møller fra fraktion 4 og nævnte den manglende omtale af årsmødet for pensionisterne samt et par sager, der også har medført læserbreve i bladet. »Hvordan skal jeg overbevise pensionisterne om, at foreningen tager initiativer på pensionistområdet, når pensionisterne i den grad nedprioriteres i Folkeskolen«, spurgte hun.

Astrid Schjødt Pedersen var enig. Hun kritiserede bladet for at være for lidt opmærksom på den politiske proces på området. Den havde været kreativ og et eksempel på et rigtig godt samarbejde med en gruppe medlemmer, sagde hun

Chefredaktør Thorkild Thejsen tog en del af kritikken til sig. »Jeg erkender, at jeg omkring årsmødet tog en forkert beslutning«, men han mindede samtidig om, at bladet nu kun har 14 redaktionelle sider om ugen. Før havde man 21. Et område som skoleledelse får for eksempel højere prioritet end pensionisterne, fordi der er både politisk og pædagogisk fokus på området.

Flere dybtgående artikler

Vibeke Lynge pegede på, at nok er der færre læsere af det fagpolitiske stof end det pædagogiske, men det er ikke, fordi medlemmerne finder det ligegyldigt. De ønsker bare at få det forklaret, så de lettere forstår de fagpolitiske konsekvenser af pædagogiske tiltag, et synspunkt, der blev støttet af Peter Hess-Nielsen.

Jan Trojaborg havde gennemgående stor ros til bladet, men efterlyste flere og mere dybtgående artikler som de, der havde været om Pisa og OECD-rapporten.

»På sådan nogle områder er det vigtigt, at et fagblad går ind og uddyber det, der har været i aviserne, og kommer med den faglige vinkel«, sagde han.

»Vi må konstatere, at bladet i høj grad bliver læst af medlemmerne«, sagde næstformand Stig Andersen.

»Det er et utrolig godt udgangspunkt, og selvfølgelig prioriterer medlemmerne noget, der har betydning i deres hverdag. Men det ændrer ikke ved, at det er vigtigt at vægte både det pædagogiske og det fagpolitiske«, sagde han.

»Sådan en læserundersøgelse er ikke en facitliste«, sagde chefredaktøren.

»Men vi må hele tiden spørge: Bliver det læst, bliver artiklerne oplevet som relevante. Det er den udfordring, der hele tiden ligger, og læseranalyser kan give os nogle guidelines for, hvor vi har godt fat, hvor er vi svage, og hvor er der nogle udfordringer, vi skal gøre noget ved«.

Til kritikerne, der efterlyste flere stof-områder og større dybde, svarede Thorkild Thejsen blandt andet:

»Vi har færre sider, færre penge, og samtidig vil man gerne have nogle store temaer, der fylder meget. Det går ikke op. Vi skal holde fast i diskussionerne om bladets indhold. Men jeg kan ikke love, at næste gang vi snakker sammen, så vil du sige, Lone Mygind, at nu kører det rigtig godt«.

Det handler ikke om at vælge noget uinteressant fra, det handler om at vælge mellem noget interessant og noget presserende, mente chefredaktøren.

folkeskolen@dlf.org