Endeligt sammenbrud

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Anders Bondo Christensen gav hovedstyrelsen en grundig tilbagemelding fra »det endelige sammenbrud« i arbejdstidsforhandlingerne, som blev en realitet torsdag før sommerferien.

»Vi måtte ligesom ti dage før konstatere, at den principielle politiske enighed om forhandlingsgrundlaget, som vi var nået frem til den 20. april, ikke mere var til at få øje på den 7. og den 17. juni«, sagde han.

Efter møder med KLs politikere er det dog stadig Anders Bondos og Stig Andersens opfattelse, at der i KL er vilje til at finde en løsning og at undgå en konflikt om arbejdstiden.

»Men vi må konstatere, at det her var et egentligt sammenbrud«, lød Bondos konklusion.

Næste afsnit i arbejdstidssagaen kan opleves på kongressen i september.

thejsen@dlf.org