0   95

Ramt i lærerhjertets centrum

Som medlem af en lærerorganisation i et lille land, der må betegnes som noget af et smørhul, kan det være svært for alvor at sætte sig ind i, hvilken nytte en verdensomspændende lærerorganisation gør. Ikke mindst kan det være svært at se ideen i at sende repræsentanter ned på den anden side af jordkloden for at deltage i en kongres. Er det ikke bare udgifter?

Fra 21. til 26. juli var 1.400 lærere fra lærerorganisationer fra over 150 lande samlet til kongres i Porto Alegre, der ligger i den sydligste del af Brasilien. EI er med 23 millioner lærere som medlemmer den største demokratiske organisation i verden.

DLF deltog med otte repræsentanter. For tre af os var det det første møde med EI, og det viste sig at blive en helt særlig oplevelse. Vi oplevede, at landegrænser, kulturer og religioner ikke står i vejen for de samme grundholdninger til undervisning, demokrati og solidaritet, og det på trods af de overvældende problemer, som en række landes lærerorganisationer og undervisningssystemer befinder sig i.

Artiklen fortsætter under banneret

Kongressen berørte mange emner. Som EIs mål angiver, er spektret stort.

Education for All er et mål, som EI har til fælles med FN. På trods af at 163 lande har underskrevet aftalen, kniber det med at leve op til den. I en række lande har store dele af børnene og især pigerne ikke adgang til undervisning.

Der blev givet mange skræmmende eksempler på, hvordan uddannelsessystemerne rundt om i verden privatiseres og gøres til en handelsvare og dermed ændrer uddannelse fra at være en menneskerettighed til at være en service. En newzealandsk skoleleder fortalte eksempelvis, at hendes skole er økonomisk afhængig af at undervise velhavende børn fra Filippinerne i engelsk seks uger om året. Og fra Japan lød det, at de kæmper mod decentralisering af det økonomiske ansvar for undervisningen.

Mord på aktive

Det gør dybt indtryk at lytte til repræsentanter fra lærerorganisationer i en række lande, hvor diktatoriske styreformer giver sig udslag i forbud mod fagforeninger og i vold mod og drab på fagpolitisk aktive lærere.

Et af de mere barske eksempler kom fra Colombia, hvor mord på fagforeningsaktive, der forfægter deres rettigheder, er hverdagskost.

I Tyrkiet er den også helt gal. Regeringen vil forbyde lærerorganisationen Egitim Sem, fordi den i sit formål har stående, at den vil arbejde for modersmålsundervisning til alle, hvilket førte til, at kongressen stemte for at fordømme Tyrkiet.

EIs rolle i sådanne sammenhænge er bestemt ikke uden effekt. EI samarbejder med forskellige verdensorganisationer, hvilket styrker organisationen, når der skal rettes henvendelse til regeringer, der tilsidesætter internationale konventioner såsom menneskerettighederne.

Med udgangspunkt i de manglende muligheder for fagforeningerne vedtog kongressen også en stærk kritik af den situation, der er opstået i Irak efter krigen.

Stor rolle i aids-bekæmpelse

Kampen mod aids er et andet af EIs store indsatsområder. Der var mange gribende indlæg med baggrund i den katastrofale udvikling af aids, der fortsat finder sted i store dele af verden. Indtil nu er det Afrika, der topper i negativ udvikling. Over 50 procent af befolkningen i Sahara er hiv-positive, og det blev oplyst, at Zimbabwe i løbet af en kort årrække vil miste 50 procent af sine lærere.

Den eneste vej ud af problemerne er oplysning, og der blev ikke udtrykt nogen som helst tvivl om, at lærerne måtte påtage sig ansvaret for denne oplysning. Kampen mod aids begynder i klasselokalet, slog EIs generalsekretær Fred van Leuwen fra Holland fast i sin tale.

Kongressen havde i øvrigt besøg af adskillige gæstetalere. Her skal blot nævnes nogle få.

Gæsterækken blev indledt af Brasiliens præsident Lula da Silva. Han kommer fra fattige kår og er Brasiliens håb. Brasilien har 11 millioner mennesker, der lever under sultegrænsen. Et af de initiativer, han har sat i værk, går på at give økonomisk støtte til de mange enlige mødre. På betingelse af at de sender deres børn i skole. Med en tanke til de slumkvarterer, vi måtte passere på vej hen til kongreshallen, var det et opløftende indlæg. Samtidig var Lulas besøg et tydeligt bevis på, at sikkerheden har trange kår også i Brasilien. Vi skulle alle gennem et dobbelt sikkerhedstjek, inden vi blev lukket ind i hallen.

Der var besøg af Verdensbanken, som forsikrede en vilje til et godt samarbejde, selvom det både før og efter ikke skortede på indlæg, der afslørede, at støtte fra Verdensbanken til landenes uddannelsessektorer var fulgt op af alskens betingelser. For eksempel undgår Verdensbanken helst lærerorganisationerne, idet de i besparelsesøjemed foretrækker uuddannede lærere. I et indlæg fra Peru var udlægningen: Verdensbanken begrænser landenes fri vilje og ensretter deres kulturer. Verdensbanken siger et, mens noget andet sker.

En hilsen fra Kofi Annan

EI vil forfølge de problemer, Verdensbanken giver anledning til. Også i de tilfælde, hvor det er de lokale regeringer, der bruger Verdensbanken som en undskyldning for deres egne beslutninger. Verdensbankens ledelse lovede at indgå i et samarbejde.

Fra FNs generalsekretær Kofi Annan fik kongressen en videohilsen, hvor han gav udtryk for, at han ser frem til det fortsatte samarbejde med EI.

Mødet med EI har givet stof til mange overvejelser. Der hersker ikke mere tvivl om vigtigheden af vores deltagelse. Det er EIs styrke og kraft, når organisationen henvender sig til lande, der tilsidesætter internationale vedtagelser og konventioner, at den har en talstærk medlemsorganisation bag sig.

Følelsen af, at internationalt samarbejde nytter, kom meget tæt på, da vi mødtes med repræsentanter fra de lærerorganisationer, som DLF har samarbejdet med gennem mange år. Med midler fra Danida har vi medvirket til, at disse lande har fået opbygget demokratiske lærerorganisationer, der tager et medansvar for opbygningen af uddannelsessystemerne, og som har vundet stor respekt i deres hjemlande. Således fortalte formanden for KNUT i Kenya, at DLFs arbejde for dem betød, at der ikke er en skole i Kenya, hvor de ikke ved, hvilken hjælp de har fået af os. De var dybt taknemmelige.

Vi har som organisation grund til at være stolte af, at vi er med til at gøre en forskel.

Generalsekretæren i EI sagde det således: Vi tror på, at vores enighed world wide er vores styrke. Vi skal ændre ting i denne verden.

Education International

Education International (EI) er en selvstændig organisation med over 304 medlemsorganisationer i 155 lande og repræsenterer 23 millioner lærere.

EI repræsenterer lærerne på verdensplan over for for eksempel FN, Unesco, Ilo, Verdensbanken og IMF for at sikre opbakning til lærernes fundamentale faglige rettigheder og for at styrke det globale arbejde for obligatorisk og gratis offentlig grunduddannelse af god kvalitet til alle.

EI forsvarer menneskerettighederne i forbindelse med lærerorganisationsarbejdet.

EI koordinerer solidaritetsarbejdet i udviklingslandene, hvor den vestlige verdens lærerforeninger støtter demokratiske lærerforeninger i udviklingslandene med kapacitetsopbygning.

EIs bestyrelse

Formand:

Thulas Nxesi, Sydafrika

Næstformænd:

Jucara Maria Dutra Vieira, Brasilien

Sandra Feldman, USA

Susan Hopgood, Australien

Patrick Gonthier, Frankrig

Abdulwahed Ibrahin Omar, Nigeria

Regionale pladser:

Doumbia Salimata, Elfenbenskysten

Abdelaziz Mountassir, Marokko

Rosario Avila de Dominquez, Honduras

Jorge Pavez Urrutia, Chile

Narilies Rettig, Canada

Reg Weaver, USA

Haldis Holst, Norge

Branimir Strukel, Slovenien

Yasuo Morikoshi, Japan

Lok Yim Pheng, Malaysia

Åbne pladser:

Eva-Maria Stange, Tyskland

Eva-Lis Preisz, Sverige

Eswaran, Indien

Teopista Birungi Mayanja, Uganda

Alain Pelissier, Canada

Jose Antonio Zepeda Lopez, Nicaragua

Jerry Bartlett, England

Colin Green, Antigua og Barbuda

Grahame McCulloch, Australien

DLF-støtte

Danmarks Lærerforening har siden 1980 støttet udviklingsprojekter i søsterorganisationer i Malaysia, Indien, Vestindien, Kenya, Tanzania, Zanzibar, Uganda, Sydafrika, Botswana, Liberia, Sierra Leone, Ghana og Gambia.

I øjeblikket er foreningen involveret i projekter i Kenya, Tanzania, Zanzibar, Uganda og Ghana.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet