Debat

Støt for tidligt fødte børn

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For tidligt fødte børn har typisk vanskeligheder med motorik, sanseintegration, koncentration, hukommelse og hurtig opfattelse. De kan have svært ved at modtage beskeder og at lære i det hele taget. De kan få problemer med især sprog og matematik, men også med idræt og med det sociale liv.

En del af disse børn er hyperaktive og impulsstyrede, andre er indesluttede og passive. Konstant kropslig uro er også et problem for mange af dem.

Et overset problem er børnenes tidligt oplevede traumer i form af smertefuld behandling og adskillelse fra moren. Den barske start skaber en grundlæggende utryghed og et lavt selvværd.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Når børnene så samtidig skal slås med funktionsnedsættelser, får de konstant nederlag og udvikler dermed en lav selvtillid. Dét, som de har svært ved at lære, bliver nærmest umuligt, når de selv mister troen på, at de kan.

Børnene kommer ofte i specialklasser eller får specialundervisning, og mange får fejlagtigt diagnoser som Damp, Asperger og autisme. Resultatet bliver, at de fungerer dårligere og dårligere.

Der er ikke tale om lav intelligens, men derimod om forklarlige funktionsnedsættelser, som det er muligt at komme til livs gennem sansemotorisk træning, bearbejdning af nervesystemet, hjernetræning og arbejde med opløsning af traumerne.

En tidlig og passende tværfaglig støtte kan betyde, at et for tidligt født barn har normal funktion ved skolestart. Foruden læger og sundhedsplejersker er fysio- og ergoterapeuter, motorikpædagoger, osteopater, psykologer og psykoterapeuter vigtige faggrupper.

Er der ikke sket en tilfredsstillende opfølgning i førskolealderen, stilles der særlige krav til det pædagogiske arbejde i skolen. Børnene har brug for meget ro, struktur, forudsigelighed og velbeskrevne opgaver.

Læs vores indlæg i folkeskolen.dks netdebat under »Frikvarteret Pædagogik med mere«.