Det venlige væsen

Skoleledelse, børnehaveklasseledere, SFO- og børnehavepædagoger i Køge arbejder sammen i et brobygningsprojekt, der skal give børnene tryghed inuet og afdramatisere fremtiden

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I fem-seksårsalderen oplever børn mange og store skift i rammerne om deres dagligdag. Mange kommuner benytter udtyndingen blandt de ældste i skolefritidsordningerne (SFO) til at flytte de ældste børnehavebørn derover, så den videre rokade nedad i rækkerne kan skaffe luft på ventelisterne til vuggestuerne.

Fornuftigt nok, men manøvren efterlader en gruppe børn i en form for tomrum. For hvad er egentlig formål og indhold for de børn, der i fire måneder går i SFO hele dagen?

Køge Kommune har gjort denne overgangsfase til indsatsområde, og på Søndre Skole har man taget udfordringen op: Skoleledelse, børnehaveklasseledere, SFO- og børnehavepædagoger arbejder sammen i et brobygningsprojekt, der skal give børnene tryghed i nuet og afdramatisere fremtiden på den store skole.

Skolevæsenet er med hele vejen. Ikke kun dem oppe på forvaltningen, men også et væsen i form af en rå, men venligt udseende tøjdukke, der er med i børnenes aktiviteter og fortæller dem om, hvad der sker de forskellige steder, og at der ikke er så meget at være bange for.

»Kernen i brobygningsarbejdet er et nært og tillidsskabende samarbejde mellem de forskellige personalegrupper«, fortæller viceinspektør Heidi Vester, der i de sidste måneder har fungeret som tov-holder for projektet en funktion, der har gået på omgang mellem skolen, SFO og de nærliggende børnehaver.

»Arbejdet blev skudt i gang ved at sende repræsentanter for de kommende samarbejdspartnere til en konference arrangeret af BUPL. Der fandt vi hinanden og fik et fælles mål. Vi prioriterer samarbejdet højt, for vi vil det her«.

Omfattende besøgsvirksomhed

I projektet lægger man stor vægt på, at alle involverede får et godt kendskab til hinanden som personer og professionelle. Derfor indgår der en omfattende besøgsvirksomhed på tværs af skole og institutioner. Det sker på følgende måde:

SFO-pædagoger og børnehaveklasselederne sætter en dag af til besøg i de to børnehaver, hvor de fleste nye elever kommer fra. Hvis der er et enkelt eller et par børn i institutioner længere væk, som skal gå på Søndre Skole, får de også besøg af en SFO-pædagog, så de i det mindste har mødt en af de voksne, de skal over til.

Nogen tid før skiftet tager børnehavebørnene med deres pædagoger over i SFOen i to dage, så de kan opleve rammerne for deres kommende dagligdag. Efter at skiftet er sket 1. april, og når børnene har vænnet sig til de nye omgivelser, besøger de og SFO-pædagogerne deres gamle børnehaver for at gense gamle venner og fortælle dem, der nu er blevet de ældste, hvad der venter dem, når det bliver deres tur.

En måneds tid før sommerferien er det tid til et par dage sammen med skolens børnehaveklasseledere og til at prøve nogle af de kommende aktiviteter. Børnehaveklasselederne er to dage på SFOen, efterfulgt af to dage, hvor børnene er ovre i børnehaveklassen. Det sker ikke nødvendigvis hos den, de skal gå hos, for holddannelsen sker først lige før sommerferien på baggrund af skolebestyrelsens principper og de voksnes kendskab til det enkelte barn.

Nu hvor de er begyndt i skolen, kan SFO-pædagogerne følge børnenes skoledagligdag i de timer, de har i børnehaveklassen. Pædagogerne fra børnehaven kommer på besøg i løbet af efteråret, så de kan se, hvordan børnene trives, og erfare, hvordan deres dagligdag bliver, efter at de har afgivet dem.

Der er også planer om at inddrage lærerne i 1. klasse, men hvordan det skal ske, er endnu ikke fastlagt. Derimod er det besluttet, at det til næste år så vidt muligt skal være andre personer, der bærer samarbejdet, så alle involverede med tiden får det nære kendskab til samarbejdspartnerne.

Nye venskaber udvikler sig

Grethe Nørbjerg har interviewet alle børnene i de forskellige faser. Hun er læreruddannet og kender således til hele forløbet, men har valgt at arbejde som pædagog på SFOen.

»Vores idé er, at børnene får mulighed for at tænke over, hvad der skal ske der, hvor de er på vej hen. Derfor sætter vi os sammen hos nogle voksne, de kender og er trygge ved. Her stiller jeg dem en række spørgsmål, for eksempel om hvad de glæder sig til eller er bange for, samt om deres bedste kammerater. Ikke mindst det sidste er interessant. Vi kan se, at nye venskaber udvikler sig i den nye situation. Svarene føres ind på et skema forskelligt for de forskellige faser der afmystificeres ved at lade børnene tegne på dem«.

Kunstner har været inddraget

En væsentlig, ekstern deltager har været kunstneren Lina Christoffersen. Igennem alle faserne har hun fotograferet børnene i de omgivelser, de snart skulle flyttes over i. De sort-hvide fotos malede hun på med kraftige farver, satte kulør på de ordinært skoleagtige interiører og tegnede nyt til situationen. Billederne har været hængt op i de lokaler, der var børnenes aktuelle hjemmebase, og er ment som en munter påmindelse om, at de snart skal prøve noget nyt. Samtidig og mest væ-sentligt afdramatiserede de skræmmende elementer i skolens bygninger og miljø. At gå på toilettet i en fremmed bygning kan være grænseoverskridende for et barn, og skolegårdens kraftfulde aktiviteter er skræmmende for den, der ikke forstår strukturen og de skrevne og uskrevne regler for samvær på asfalten. Her er det godt at have et skolevæsen til at hjælpe godt i vej.

folkeskolen@dlf.org

Powered by Labrador CMS