Pædagogerne skal involvere børn i historierne, når de læser højt for dem i børnehaven. Børnene skal svare på spørgsmål om handlingen, fortælle om billederne i bogen og lege med ordenes udtale. Så bliver de nemlig mere sprogligt opmærksomme.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Mette Nygaard Petersen, der er forskningsassistent på Learning Lab Denmark, der er ansvarlig for det projekt i KiD (Kvalitet i Dagtilbud), der har fokus på læring i dagtilbud. KiD er et samarbejde mellem Socialministeriet, KL og BUPL. Målet med undersøgelsen er at se, om »dialogisk oplæsning«, som det så fint hedder, virker.

Fem børnehaver deltog i undersøgelsen, som blev gennemført mellem januar og maj i år. Børnene fik læst højt fra billedbøger over en fireugersperiode. Inden da havde Mette Nygaard målt børnenes ordforråd.

Børnene var delt i to grupper. I kontrolgruppen læste pædagogerne op for børnene på »almindelig« vis, mens forsøgsgruppen foretog dialogisk oplæsning. Efter fire uger blev de testet igen.

»Alle børn kunne flere nye ord, så højtlæsning er i sig selv med til at give større ordforråd, men børnene i forsøgsgruppen kunne mange flere nye ord end dem, der fik læst op på almindelig vis. Dialogisk oplæsning virker altså«, siger Mette Nygaard, som kan se, at børnene lever sig mere ind i historien og bliver bedre til at stille spørgsmål til handlingen på grund af oplæsningsformen.

Mette Nygaard appellerer til, at dialogisk oplæsning ikke bliver tolket som læse-undervisning«.

»Egentlig læseundervisning hører ikke til i børnehaven«, er hendes klare holdning.

folkeskolen@dlf.org