OECD viser, at fundamentet er solidt

Lærerne bør blande sig i debatten, så enhedslæreruddannelsen bevares

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ikke mindre end 35 anbefalinger blev det til fra OECDs fire internationale eksperter, der har læst en masse om vores skolesystem og set på det i ti dage. Jeg hæfter mig først ved, at de starter med at rose det danske skolesystem for styrker ved:

en demokratisk tradition for decentralisering med plads til nyskabelse,

statens og kommunens engagement i uddannelse,

gunstig volumen i medarbejderresurser og tilfredsstillende lokaler og udstyr,

gode valgmuligheder for forældre,

engagerede lærere og andet personale,

selvsikre og glade elever, der får god støtte,

engagement i integration af tosprogede elever,

et stærkt ønske om forbedring.

Det er helt bevidst, at jeg nævner disse positive elementer, som de udenlandske eksperter peger på. For de har ikke stået på forsiden af aviserne selv om de har fortjent det! Det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage og se stort på anbefalingerne i rapporten. Men det viser, at folkeskolen hviler på et solidt fundament.

Blandt de mange anbefalinger af at gennemføre ændringer peges der på, at en styrkelse af ledelsen på skolen vil være rigtig godt. Det er jeg helt enig i. Det er spild af gode resurser at lade lederne bruge meget tid på administration. Ledelsen skal kunne koncentrere sig om pædagogisk udvikling, personalepleje og politikudvikling sammen med skolebestyrelsen. Det administrative arbejde skal udføres af administrativt personale, gerne som en del af ledelsen.

Et andet punkt er den manglende evalueringskultur i den danske folkeskole. Her skal vi også blive bedre til at bruge hinandens styrker. Jeg hilser velkomment, at der skal udvikles et dansk evalueringssystem. Det skal evaluere hele skolesystemet og ikke kun den faglige udvikling for eleverne. Det er lige så vigtigt, at målsætningen for skolen evalueres, og at undervisningen evalueres. Jeg vil anbefale, at Danmarks Evalueringsinstitut inddrages i arbejdet.

Kontakten og samarbejdet mellem kommunens skolepolitikere og forældrene i skolebestyrelserne kan også godt tåle en evaluering med henblik på forbedringer. Det vigtigste set med mine øjne er, at der er åbenhed i og omkring skolens forhold; vi kan kun som forældre forvente en åben skole, hvis vi også selv er åbne om vores egne forhold omkring vores børn. Det giver mulighed for at kunne evaluere og blive bedre.

Jeg er bekymret for læreruddannelsen. For jeg frygter, at hele læreruddannelsen nu skal ændres radikalt, og jeg håber meget, at lærerne vil blande sig i debatten for at fastholde den danske enhedslæreruddannelse. Det er for tidligt, at de studerende på seminariet skal vælge, om de er bedst/har mest lyst til at undervise i de små eller de store klasser i dansk eller matematik. Set med forældreøjne vil jeg helst have en uddannet dansklærer, der har grundigt kendskab til hele danskfaget, til at undervise mine børn. Derudover er det vigtigt, at de lærerstuderende får større kendskab til skole-hjem-samarbejdet gennem uddannelsen, for eksempel gennem deltagelse i forældremøder og skole-hjem-samtaler. De skal lære noget om samtale med voksne om vanskelige emner. Det kan muligvis ske gennem et længere praktikforløb på den samme skole. Samtidig er det også vigtigt, at de lærerstuderende får indsigt i specialundervisningen, og det bør derfor overvejes, om det skal genindføres som linjefag.

Jeg vil godt slutte af med at sige, at jeg mener, at meritlæreruddannelsen skal fastholdes, det giver et godt supplement til den seminarieuddannede lærer og kan give et nyt pust på lærerværelset.

Thomas Damkjær Petersen er formand for Skole og Samfund

Powered by Labrador CMS