Debat

Skolen set med finske øjne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolen nummer 21 spurgte DLFs næstformand Stig Andersen, hvorfor Finland topper i Pisa-undersøgelsen. Som finsk lærer i Danmark vil jeg gerne fortælle om, hvordan den danske skole er set med mine øjne.

Jeg ser fire ting, der er anderledes i Finland, og som kan være en del af forklaringen på den finske Pisa-succes, men jeg vil gerne understrege, at mine iagttagelser er meget kulturbetonede og ikke kan eller skal overføres direkte til det danske skolesystem.

Den første bunder i den anderledes kulturelle baggrund. Danmark har en stærk dialog-tradition i modsætning til det finske samfund, der er topstyret. Vi stoler på dem, der bestemmer, og at de er kvalificerede til deres arbejde. Vi respekterer og accepterer det uden at stille alt for mange spørgsmål. På de finske lærerværelser bliver der ikke brugt så meget tid på diskussioner, som der gør i Danmark. Jeg indrømmer, at den danske kultur måske giver mere motiverede undervisere, men på den anden side mener jeg, at den finske måde at arbejde på er mere effektiv.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

En anden forskel er den centralt styrede læseplan. I de samlede læseplaner står, hvad man skal undervise i, og hvilke mål der skal nås hvert år. Eleverne har kun i begrænset omfang mulighed for at påvirke undervisningens indhold. En fælles læseplan, der bliver fulgt, resulterer i skoler, hvor eleverne får indholdsmæssigt den samme undervisning.

Læreruddannelsen er den tredje forskel. Den finske er på universitetsniveau og varer fem år i modsætning til den danske på fire. Forskellige test bliver gennemført ved valget af nye lærerstuderende. I Finland er det meget svært at komme ind på universitetet for at læse til lærer. I 2003 fik fem procent af ansøgerne studieplads på Jyväskylä Universitet, og tallene kan godt overføres til de andre universiteter.

Den sidste forskel er evaluering, der har vakt megen diskussion i Danmark. Der er stor forskel på samfundenes måde at fungere på, og det er vi nødt til at tage hensyn til. Finland er et meget resultatorienteret land, hvor Danmark koncentrerer sig mere om processen. Hvis evaluering skal ind i den danske skoleverden, skal den tilpasses sådan, at processen bliver evalueret i stedet for resultatet. Dette kan betyde, at succes-scoren i Pisa ikke bliver bedre. Man bliver god til det, man øver. Derfor skal der tages fat på en diskussion om værdigrundlaget. Hvad mener I er vigtigst? Gode Pisa-resultater eller aktive og selvstændige elever, der er villige til at arbejde efter det, de brænder for?

Forkortet af redaktionen

Powered by Labrador CMS