Der er noget på én gang både sart og sært over Kristina Holgersen. Hun har store, udtryksfulde øjne og et lyst, mildt ansigt, men det er den skarptskårne frisure, som man ikke ser hver dag, der umiddelbart fanger ens blik.

På samme måde er der også et sart og sært præg over Kristina Holgersens første soloudspil, som hun efter en smule tøven selv betegner som »skæv undergrundspop«. Også anmelderne har haft svært ved at sætte det i bås. Pladen hedder »Söydis« efter hendes fars familie, som er fra Polen.

»Söydis« har en delikat og sommetider melankolsk lyd, men pludselig er der sange med et strejf af glad, østeuropæisk folkemusik. Heller ikke det er noget, man støder på særligt ofte i dansk musik. En understregning af, at Kristina Holgersen er helt sin egen.

»Den her plade er meget personlig. Jeg vil gerne give noget, som er vedkommende. Jeg vil gerne fortælle lige præcis de historier, som betyder noget for mig. Og det viser sig jo, at når man er helt ærlig tekstmæssigt og melodimæssigt, er folk også mere interesserede. Det er meget bekræftende at opleve, for det viser, at folk gerne vil have nogle kerner i rugbrødet«, påpeger den 30-årige sangerinde fra Århus.

Elsker at undervise

Det, der betyder mest for Kristina Holgersen, er musik. Og det har det altid været.

»Musik er en kanal, en nonverbal ventil, for at få det sagt, man ikke ellers kan sige. Jeg kan mærke, at jeg fungerer bedre, når jeg er ude at spille eller er ved at indspille. Jeg er simpelthen gladere«.

Musik er dog ikke hele hendes tilværelse. Til daglig er hun lærer på Mårslet Skole syd for Århus, hvor hun har været ansat på halv tid, siden hun blev uddannet i 1999. Hun underviser primært i kristendomskundskab og selvfølgelig i musik.

Der er mange glæder ved at være lærer, synes hun.

»Man ser ting gå op for børnene. At se en dreng i 3. klasse sidde med en elbas for første gang og blive fanget af at spille og synge er fantastisk«.

Hun ved godt, at hendes musikkarriere sætter grænser for hendes lærerjob.

»Derfor har jeg også sat mig selv i en position, hvor jeg ikke vil komme til at føle mig utilstrækkelig. Jeg kunne for eksempel aldrig være klasselærer. Dér har man børnene for meget på sin samvittighed«.

At det overhovedet kan lade sig gøre at kombinere arbejde og musik, skyldes en stor velvilje fra skolens side, som viser sig ved, at hun har fri hver fredag. Det gør det blandt andet muligt at tage på turné til efteråret med sangene fra »Söydis«.

Tysk eventyr

Hun kunne ikke drømme om at opgive jobbet som lærer til fordel for sin musikkarriere. Dertil elsker hun det at undervise for meget. Og så har hun også prøvet at være popstjerne. For selv om »Söydis« er Kristina Holgersens første album som solist, er hun ingen novice i musikbranchen.

Med Århus-bandet Emotions, hvor hun var frontfigur, brød hun igennem i slutningen af 1990erne. Men det var ikke her i Danmark, at gruppen hittede, men derimod i Tyskland. Bandet havde skrevet kontrakt med pladeselskabet Warner Brothers afdeling i Hamburg.

»Det var sådan lidt eventyragtigt. Når vi kørte over grænsen, vidste folk, hvem vi var, men herhjemme skete der ingenting. Jeg gik bare på arbejde på Mårslet Skole«, ler hun.

Emotions tog navneforandring til Girl in the Moon og gav koncerter blandt andet på Verdensudstillingen i Hannover, Popcom-messen i Frankfurt og foran et fyldt Hamburg Stadion.

Fyret via mail

Men efter udsendelsen af bandets andet album for to år siden kom der en mail fra Warner Brothers, hvor der i korte træk stod, at de var fyret. Deres første single var ikke blevet den forventede sællert, og så var det ud af klappen.

»Det hele ramlede fra den ene dag til den anden«.

Bandet kunne ikke overvinde krisen efter fyringen og gik fra hinanden. Kristina Holgersen befandt sig ved en korsvej.

»Enten kunne jeg blive en bitter, indestængt musiklærer, som sad og ærgrede sig over ikke at have levet drømmen helt ud, eller også kunne jeg begynde en solokarriere«.

Hun valgte det sidste.

»Og det er det bedste, jeg nogensinde har gjort«, smiler hun.

»Jeg har haft nogle fantastiske oplevelser. Det var da fedt at stå på Verdensudstillingen i Hannover og på stadion i Hamburg, men jeg ønsker ikke de dage tilbage. Det er fantastisk at være kommet dertil, hvor man får lov til at være ærlig«.

Eget pladeselskab

Kristina Holgersen har skrevet alle melodier og tekster til sangene på »Söydis« selv. Pladen har hun udgivet på sit eget pladeselskab. Væk er de snærende bånd, som hun oplevede hos Warner Brothers, hvor alt skulle passe ind i et koncept.

»Skal man overleve, skal man turde tage chancer, og det tør pladebranchen ikke. Vi er mange, der har valgt selv at udgive egne plader, og jeg tror, det er den eneste vej for at få noget kunst igennem, hvis den ikke bare skal være en metervare«.

Hun mener, at de store selskabers ensidige fokusering på kunstnere, der kan skabe sange, som fanger lytterne umiddelbart, er forfejlet.

»Et hit er skåret over en bestemt skabelon. Jeg var på Spot-festivalen i Århus for en måned siden, hvor der var et kursus i, hvordan man laver et hit. Dér har jeg det sådan: Det må vi da væk fra. Vi må derhen, hvor det er følelserne og den musikalske drivkraft bagved, der bestemmer, om det er en god sang, og ikke om den bliver spillet i radioen«.

Der er heller ingen oplagte radiohit på »Söydis«, men der er selvfølgelig ikke noget i vejen med at have et radiohit, understreger hun. Det er dog ikke det, der tæller for hende, og både publikum og anmelderne giver hende ret. I hvert fald har hun fået masser af positiv feedback på den nye plade.

»Så jeg er holdt op med at tro, at jeg har fejlet og har skrevet dårlige sange, når nu der ikke er nogen, der gider spille dem i radioen«.

Folkeskolen@dlf.org

»Emotions« (med Emotions), 1997

»Sange om tid« (børnesange), 2001

»Purple Afternoon« (med Girl in the

Moon), 2002

»Söydis«, 2004

For Kristina Holgersen og Jacob Hedegaard Pedersen er lærerjobbet givende, lærerigt og en bibeskæftigelse.

Hun er sangerinde, komponist og pladeaktuel med sit anmelderroste debutalbum »Söydis«. Han er fantasy-forfatter og manden bag den ligeledes anmelderroste serie »Dværgenes krønike«.

De er begge 30 år, læreruddannet i 1999 og arbejder på henholdsvis Mårslet Skole og Rask Mølle Skole i Østjylland. De erkender begge, at det er deres kreative karrierer, der fylder mest. Samtidig vil ingen af dem dog undvære jobbet som lærer.

Folkeskolen talte med dem om trangen til at udtrykke sig, drømmen om det store gennembrud og om, hvordan i alverden man kombinerer jobbet som lærer med en krævende kreativ karriere.