Test af formanden

Anders Bondo Christensen gør status over sit første hele skoleår som formand for DLF

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Solen danser på himlen over det sønderjyske. Jeg er taget til Ullerup nær Sønderborg bevæbnet med ti grønne kort for at eksaminere lærernes formand Anders Bondo Christensen. På kortene, som han skal trække et efter et, er der stikord hentet fra de begivenheder, der har præget året.

Det er en svedig formand, der i bar overkrop og uden de karakteristiske runde briller tager imod. Familien skal have nyt badeværelse, så han er i gang med at rive det gamle ned.

Efter at han har vasket det værste skidt af sig og trukket en T-shirt med påskriften »Tempo«, navnet på hans elskede løbeklub, over hovedet, sætter vi os på terrassen i baghaven.

Det er Anders kone, der passer denne del af haven, mens den økologiske køkkenhave foran rødstenshuset, som har været familiens hjem de sidste knap 20 år, er hans.

»Gitte har godt nok også overtaget meget af den«, indrømmer han.

For Anders Bondo har haft travlt, siden han i oktober 2002 blev formand for 90.000 medlemmer. Via pressen er han efterhånden også blevet et navn, den brede offentlighed nikker genkendende til. Journalister har afkrævet svar fra ham om alt fra »Hvor ligger Nakskov?« til »Er der rundkredse i folkeskolen?«

Klynker-image er væk

Netop »journalister« står der på det første kort, han trækker.

Hvordan har du det med journalister?

»Godt, og det har jeg altid haft. Jeg er glad for, at journalisterne kan bruge DLF. Vi har et fantastisk godt budskab takket være professionsidealet, hvor vi har fået sat ord på, hvad vi laver i skolen. Det har journalisterne været lydhøre over for. Før var vi lærere kendt som nogle brokkehoveder og klynkere«.

Han trækker et kort mere og læser højt »OECD«.

»Mine gode venner i OECD«, tilføjer han skælmsk.

I år kom der tre undersøgelser fra OECD: Den årlige »Education at a Glance«, en fraværsundersøgelse, som viste sig at være fejlbehæftet, og en generel rapport om den danske folkeskole.

Anders Bondo hilser OECD-undersøgelserne velkomne, men han understreger, at man skal tage dem med et gran salt.

»Man bruger undersøgelserne smaskforkert. Det er strålende, at nogle undersøger folkeskolen, for det kan give nye input og nye vinkler til, hvordan vi kan gøre skolen bedre, men hvis man fortsætter med at mene, at det gælder om at ligge nummer et, så får vi aldrig brugt dem fornuftigt«.

Imod testhysteri

Næste kort bliver vendt. Han læser højt og ler højt. Ordet er »småbørnsdansk«.

Det er et ord, du har opfundet.

»Ja, og det er noget, der ikke findes, så jeg har opfundet et ord, der ikke findes«, ler matematiklærer Anders Bondo.

Ordet hentyder til, at han ikke mener, at lærerne skal uddannes til at kunne undervise enten de små eller de store elever i dansk, som undervisningsminister Ulla Tørnæs har lagt op til.

Hvad tror du, Ulla Tørnæs mener med det, du kalder for ¨småbørnsdansk?

»Begynderlæsning«, kommer det prompte, »men det er ikke det samme som småbørnsdansk«, tilføjer han.

»Jeg er helt med på, at man skal have forskellige pædagogiske indfaldsvinkler og kunne nogle andre teknikker, når man arbejder med de små elever, end når man arbejder med de store, men det er en anden diskussion«.

Et andet stridspunkt mellem ham og Tørnæs er synet på »test«, der er næste kort.

»Jeg er ikke imod test som pædagogisk redskab, men jeg er imod nationale test. Der er en tendens til at tro, at det er muligt at måle og veje alting. Det er umådeligt farligt. Man kan ikke se kvaliteten af skolen ud fra Pisa-undersøgelsen. Der er nogle værdier, der drukner i testhysteriet«.

Værdikamp om folkeskolen

Nyt kort. »Rundkredspædagogik«. Det var statsminister Anders Fogh Rasmussen, der i Folketingets åbningstale sidste år brugte ordet om lærernes arbejde. Dermed fik han hele lærerstanden på nakken.

Hvad er der galt med rundkredspædagogik?

»Ingenting. Men det var så tydeligt, at Anders Fogh brugte det som et skældsord. Lærerne blev fremstillet som useriøse og lidt latterlige«.

Statsministeren trak hurtigt sin uheldige udtalelse tilbage og gav lærerne en undskyldning. Men debatten rasede hen over efteråret, godt tilskyndet af Politikens undersøgelse af gymnasieelevers katastrofale viden om geografi, som kom, lige inden Fogh pustede yderligere til ilden: Er der nok faglighed i folkeskolen?

Hvad er faglighed?

»Faglighed er mange ting. Vi skal passe meget på, at faglighed ikke indsnævres til Jeopardy-viden. Derfor er vi gået i gang med at formulere vores bud på, hvad faglighed er. Det har vi savnet meget«, erkender han.

Fortsætter regeringen med at fokusere på faglighed frem for dannelsesaspektet, må formålsparagraffen laves om, påpegede de økonomiske vismænd i december.

Hvor længe vil formålsparagraffen se ud, som den gør nu?

»Det kommer an på, hvor dygtige vi er. Os, der vil folkeskolen. Den største værdikamp i samfundet kører omkring folkeskolen. Derfor er det afgørende, at vi får forklaret, hvad vi vil. Ellers kan vi meget nemt blive løbet over ende af mistolkninger af Pisa-undersøgelser og så videre«.

Han napper et kort til. »Dyresex«. Foranlediget af sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens tilbagetrækning af sexoplysningsmaterialet »SexStarz«.

Skal danske skoleelever vide, hvad dyresex er?

»Da jeg gik i skole, anede jeg ikke, at der var noget, der hed dyresex. Nu kan børn bare gå ind på internettet, og så popper alle mulige emner op. Verden har forandret sig, og det må Lars Løkke Rasmussen og børnenes forældre vænne sig til. Den reaktion, der kom, var fuldstændig hysterisk. Det var, som om man forsøgte at lade som om, at virkeligheden er en anden, end den er«.

Ny arbejdstidsaftale det vigtigste

Arbejdstidsforhandlingerne er det, der har optaget ham mest i det forgangne skoleår. Målet var at opnå en ny arbejdstidsaftale med KL inden sommerferien.

Det glippede. Den nye aftale om arbejdstid vil nu i stedet blive en del af overenskomstforhandlingerne til næste år. De to ting vil fylde meget i næste skoleår, men hvad er vigtigst?

Hvad håber du at kunne svare, hvis du om et år bliver spurgt om, hvad det bedste ved skoleåret 2004/2005 har været?

»At vi har fået en arbejdstidsaftale, som er med til at understøtte lærernes arbejde og med til at skabe den folkeskole, som vi gerne vil have. Det er utroligt vigtigt, at vi får en god aftale i hus«.

Hvad vil du ellers fremhæve fra dette skoleår?

»De mange medlemsmøder, og så har jeg været glad for den politiske interesse for at diskutere med DLF. Selv om arbejdstid har været hovedtemaet, har det ikke fyldt nær så meget rent tidsmæssigt i min kalender som de to andre emner. Diskussionerne på medlemsmøderne er afgørende for, at jeg har fundamentet i orden for det, jeg laver, og diskussionerne med politikerne har måske større betydning for, om vi når nogle resultater også i forhold til sådan noget som arbejdstid, end de konkrete forhandlinger«.

Men lige nu drejer det sig også om sommerferien. Han skal sammen med sin kone og fire børn tre uger til Brasilien. Når familien rejser hjem, bliver han tilbage for at deltage i en kongres, som afholdes af EI, der er lærernes internationale sammenslutning.

Folkeskolen@dlf.org

Powered by Labrador CMS