Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Livsstrategi og ledelse

Hvordan bliver man en god strategisk leder i praksis?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg besøgte en folkeskole forleden dag. Det var en berigende oplevelse, og jeg tænkte: Bare alle børn havde sådan en skole og sådan en skoleleder. Skolen var nybygget, lå i smukke og naturskønne omgivelser. Skolelederen havde en livsstrategi (brugte andre ord) og nogle klare holdninger. »Jeg holder af børnene og kan ikke være for langt væk fra dem«, sagde han. Og man kunne mærke, at han talte sandt. Hele sit liv havde han arbejdet med børn på mange forskellige måder.

Ledere uden hjerter er farlige. Jeg vil ikke med dette sige, at alle skoleledere skal være læreruddannede, men man skal holde af børn og have respekt for lærergerningen for at være skoleleder.

Ordet strategi er normalt reserveret til ledelsesområdet underforstået: ledelse af virksomheder. Men som enkeltpersoner og som medlemmer af familier er vi også ledere af vore egne liv og familier. Nogle er gode til det hele. Andre har noget at lære. Hvordan bliver man en god strategisk leder i praksis?

Ja, først og fremmest skal man vel være bevidst om, at man kan påvirke fremtiden, at fremtiden repræsenterer en mulighed. Fremtiden er ikke bare noget, man passivt ankommer til. Fremtiden er noget, som vi alle har en mulighed for at være med til at forme. Dalai Lama har sagt: »Grib dagen. Den er din«. Det er en sætning, det er værd at overveje. Denne skoleleder havde, som noget vigtigt i sit liv, været med til fysisk at udtænke og forme den skole, som han nu var leder for.

Skal man være en god strategisk leder for sin virksomhed og for sin skole, skal man have styr på sit eget liv, være en god leder af sit eget og sin families liv. Nye lederundersøgelser tyder på, at alt for mange danske ledere er, hvad der er blevet kaldt underskudsledere. De er for pressede. De har opgivet troen på, at leder- og medarbejderudvikling kan lade sig gøre og kan føre til resultater. Alt for mange danske ledere og medarbejdere lider tilsyneladende under stress i hverdagen, og det i en sådan grad, at det repræsenterer et stigende og reelt problem for dem selv og dermed selvfølgelig også for samfundet og for deres arbejdspladser.

Presset på lederen vokser. Stress rapporteres at være ét af dette årtis alvorligste og mest truende sundhedsproblem. Flere og flere mennesker, herunder ledere, kommer ind i den zone, hvor den sunde stress for den findes også går over til at blive usund og farlig. Sundhedstruende.

Er det stress? Sætningen kan udtales på flere måder, og den er titlen på en ny bog skrevet af læge Jørgen Lund og hans kone, psykoterapeut Hanne Lund. Inden for de sidste par år er der kommet flere danske bøger om stress.

Lederes og medarbejderes stress: Er det alene de pågældendes eget ansvar og problem? Eller er det noget, som deres virksomheder har et medansvar for? Er det noget, virksomheder skal tage sig af? Hvor standser den række af temaer og spørgsmål, hvorom vi siger: Det er et virksomheds- og ledelsesanliggende? Hvor går grænsen mellem familie- og privatlivet på den ene side og virksomheds- og arbejdslivet på den anden side? Er det muligt at trække grænser, eller skal vi i stedet for se på de mange sammenhænge og gensidige påvirkninger, der eksisterer, og så gøre noget ved dem? Kan det overhovedet skilles ad?

I bogen »Er det stress?« giver de to forfattere en fin indføring i, hvad stress er. De definerer stress, ser på kemien bag stress og redegør for de forskellige symptomer. Disse symptomer handler om ændret adfærd og om psykologiske og fysiologiske reaktioner. Bag symptomerne ligger en række årsager i hverdagen i familien og på arbejdspladsen. Bogen er kortfattet, velskrevet og i øvrigt fint illustreret. Den behandler også emner som depression, udbrændthed, livsværdier, kommunikationens betydning, forebyggelse af stress, behandling, og så slutter den af med et afsnit, som kort og godt hedder »Nye strategier«.

Når man arbejder med strategi for sit eget liv eller for skolens liv, er der nogle enkle og meget vigtige spørgsmål, der skal arbejdes med, herunder:

Forstår vi vejen frem til den nuværende situation?

Hvad véd jeg/vi om fremtiden?

Hvad tror jeg/vi om fremtiden?

Hvad vil jeg/vi med fremtiden?

Hvad vil jeg/vi gøre nu?

Og når man på den måde skal arbejde med fremtiden, så er det en gammel erfaring, at man også skal have fortiden med: Hvordan er vi blevet det, vi er? Hvordan er vi kommet frem til den situation, som vi nu, som menneske, familie eller skole, er i? Forstår vi historien, vejen, biografien? Forstår vi de beslutninger, begivenheder og kritiske hændelser, der tilsammen har været med til at forme os som menneske og virksomhed? Det er man nemlig nødt til at have en god og klar forståelse for, hvis man skal træffe fornuftige og sammenhængende beslutninger for fremtiden og det er det, strategiarbejde drejer sig om.

(Hanne Lund og Jørgen Lund: Er det stress? Høst og Søn. 119 sider, 189 kroner)

Powered by Labrador CMS