Folkeskolen hævder i sin leder i nummer 20 fejlagtigt, at grundloven forhindrer et forbud imod det fanatiske muslimske parti Hizb-ut-Tahrir, der på internettet, via løbesedler og på møder opfordrer til drab på jøder. Til indtægt for dette synspunkt tages rigsadvokaten, som har været i gang med at undersøge muligheden for, at partiet kan opløses i henhold til grundloven. Men uanset hvad rigsadvokaten eller Folkeskolen siger eller mener, så står der sort på hvidt i paragraf 78, stykke 2, at »foreninger, der virker ved eller opfordrer til vold, kan opløses ved lov«.

Dette har rigsadvokaten da heller ikke på noget tidspunkt bestridt rigtigheden af, han har blot ikke vurderet, at Hizb-ut-Tahrir var tilstrækkelig konkret i sine trusler. Det mener vi til gengæld i Dansk Folkeparti. Hvis en sætning som »Dræb dem, hvorend I finder dem« (om jøderne) ikke er ganske konkret, ja, så ved jeg ærlig talt ikke, hvad der skal opfattes som konkret. Skal grundlovens paragraffer følges, er der ingen vej uden om at opløse Hizb-ut-Tahrir.

Helt galt er det derfor, når bladet påstår, at »Dansk Folkeparti fører sig frem med forslag til kreativ omgåelse af grundloven«. Sludder og vrøvl. Som enhver anden lov er den åben for tolkninger, specielt fordi en grundlov i sagens natur ikke går i detaljen sådan som for eksempel straffelovgivningen, der tager højde for selv små detaljer. Grundloven er i virkeligheden »lovenes lov« og udstikker de rammer, inden for hvilke demokratiet skal eksistere og opretholdes. I Dansk Folkeparti har vi som de eneste formastet os til at tage grundloven alvorligt. Set i lyset af dens vigtighed har det været en skam at iagttage regeringens og justitsminister Lene Espersens tilbagetog. Men som lærernes fagblad har Folkeskolen en forpligtelse til at undersøge sagens substans i stedet for at bringe urigtige oplysninger til torvs.