Dengang

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

For 50 år siden

Landet rundt

Thisted Amt har fuldført 30,9 procent af sit skolebyggeri. Der mangler endnu udbygning eller nybygning af 72 skoler.

Ålborg har en børnetilvækst på 700-800 om året. Det er derfor nødvendigt at fortsætte med delt skoletid. Østbyen får en ny skole 1. april 1955. Hobrovejens Skole skal udvides med en halv skole, men den forslår »hverken helt eller halvt«, siger skoledirektøren.

I Frederiksborg amtsråds sidste møde bevilgedes følgende ansøgninger:

Græsted-Mårum: Køb af ejendom for 40.000 kroner til lærerboliger

Vejby-Tibirke: Køb af villa for 37.000 kroner til lærerbolig

Kyndby-Krogstrup: Optagelse af lån på 130.000 kroner til opførelse af to lærerboliger a 70.000 kroner.

Ølsted: 76.000 kroner til opførelse af lærerbolig og forandring ved skolen.

København har måttet lukke tre søbadeanstalter, da vandet er sundhedsfarligt.

Carl Th. Dreyer er i gang med at filmatisere Kaj Munks »Ordet«. Anders rolle vil blive spillet af kommunelærer Cay Kristiansen, Klostervængets Skole, København, Annes af seminarieelev Gerda Nielsen typer, som instruktøren har fundet.

Mellem Skårups sidste hold dimittender var seminariets elev nummer 3.000.

Folkeskolen nummer 25 Juni 1954

For 25 år siden

»Frederiksdal« slog dørene op

Fem tons maling i tooghalvfjerds nuancer er medgået under forvandlingen af Danmarks Lærerforenings nyåbnede kursus- og konferencehotel i Københavns nordlige omegn. Med indvielsen af denne ejendom har også medlemmerne i den østlige del af landet fået nær adgang til egen kursusejendom. »Frederiksdal« blev så småt taget i brug allerede fra 1. juni, og i dagene omkring skoleårets afslutning blev åbningen markeret blandt andet med en reception og en middag for en indbudt kreds af repræsentanter for Undervisningsministeriet, kommunen, DLFs sekretariat samt for hovedstyrelsen. Ved den lejlighed oplystes det, at ejendommen efter reparationer, ombygning og fornyelse af inventar står foreningen i omkring 23 millioner kroner. Og dejligt er der her på Furesøens bred i den skovklædte ådal langs Mølleåen. Ingen tvivl om, at kommende gæster her må befinde sig lige så godt som på foreningens tilsvarende ejendomme i Jylland og på Fyn

Folkeskolen nummer 26-27 Juli 1979