Nyt tidsskrift om specialpædagogik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Djurslandsskolen i Århus Amt vil fremover udsende fagtidsskriftet »Fagsnuden« to-tre gange årligt. Bladets artikler handler om specialskolens pædagogiske hverdag, og redaktør Jesper Juel Pedersen opfordrer kolleger til at bidrage med beskrivelser af og refleksioner over specialpædagogisk praksis på netop deres skole.

Første nummer rummer artikler om seksualitet, rummelighed og læsning samt om elever med multiple funktionsnedsættelser, med den sigende titel: »Når de voksne bestemmer, hvad Line tænker«.

Bladet udsendes gratis til alle specialskoler i Danmark. Andre kan tegne abonnement for 50 kroner per nummer. Bestil hos Djurslandsskolen, telefon 8638 1511. Artiklerne kan også downloades gratis fra www.djurslandsskolen.dk

Powered by Labrador CMS