Når livet går sin vej

Åbenhed er nøgleordet, når man som lærer skal hjælpe en elev, der lige har mistet sin far eller mor

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Statistisk set vil én elev i hver eneste klasse miste enten sin far eller mor i løbet af sin skoletid. Den situation vil mange lærere derfor komme ud for at skulle håndtere.

Sune Larsen har prøvet det. Et halvt år efter at han som nyuddannet var blevet klasselærer for en 7. klasse på Højmeskolen i Odense, mistede pigen Lea Kristensen sin far i en skiulykke.

Sune Larsen talte med kolleger, som havde oplevet samme situation. Tre måneder forinden havde lærerne desuden udarbejdet en sorgplan og lagt den i en kasse med ideer til elevaktiviteter.

»Hvis den kasse ikke havde været der, ved jeg ikke, hvordan jeg skulle have grebet det an«, erkender han.

Da han selv gik i 10. klasse, mistede hans bedste ven sin far. Den oplevelse brugte han til at finde ud af, hvad han savnede, læreren dengang havde gjort.

Træk på andre faggrupper

For Sune Larsen er der ingen tvivl. Den dag, han skulle fortælle klassen, at Leas far var død, er den hidtil værste i hans lærerliv.

»Da jeg fortalte klassen det, var der mange, der græd. Det var svært for mig at magte. Både fordi jeg selv var utrolig påvirket af situationen, og fordi jeg jo var den, der skulle have overskud. Set i bakspejlet skulle der nok have været en lærer mere med«.

Den dag gik nogle elever grædende hjem. Derfor gav Sune Larsen sig til at ringe rundt til alle forældrene for at fortælle, hvad der var sket. Noget, han er glad for, han gjorde. Forældrene skal holdes tæt orienteret, mener han. Han har selvfølgelig også haft tæt kontakt med pigens mor igennem hele forløbet.

Præsten, som eleverne også havde til konfirmationsforberedelse, kom op i klassen og talte om begravelsesritualet.

»Hun kunne svare på spørgsmål, som jeg ikke vidste noget om«, fortæller Sune Larsen, der også deltog i bisættelsen sammen med resten af klassen.

Det er vigtigt at trække på andre faggrupper, når man selv kommer til kort, mener han. Præster, læger eller andre med en særlig ekspertise.

Vis dine følelser

Det er knap halvandet år siden, at Lea Kristensens far døde. Forleden vandt hun brevskrivningskonkurrencen »At se sig selv i et nyt lys«, som var udskrevet af Post Danmark.

Den 14-årige pige havde skrevet et brev til sin døde far. Det var Sune Larsen, der opfordrede hende til at deltage.

Brevskrivning har i det hele taget spillet en stor rolle i sorgbearbejdelsen i klassen. Den dag klassen fik at vide, at Leas far var død, satte Sune Larsen dem til at skrive breve til hende med deres tanker.

Brevene har haft stor betydning for, at de har kunnet snakke åbent om Leas fars død i klassen, og åbenhed er nøgleordet, mener han.

»Eleverne har set mig fælde en tåre flere gange. Som lærer skal man ikke være bange for at vise følelser. Eleverne er desuden blevet bragt tættere sammen, fordi de har oplevet hinanden i ekstreme situationer«.

Det har selvfølgelig også hjulpet, at Lea selv har villet tale åbent om det. Hvis eleven ikke vil det, kan man tage emnet op indirekte for eksempel i dansk eller kristendom, for der skal tales om det, mener han.

Husk at spørge

Sune Larsen føler, han fik taklet det godt, men han ville gerne have vidst noget om på forhånd, hvordan en elev i sorg reagerer.

»Jeg følte mig overhovedet ikke rustet til at klare den svære opgave«.

Før faren døde, var Lea altid glad, og sådan virkede hun også efter farens død. I virkeligheden var Lea dog enormt ked af det og havde svært ved at koncentrere sig om at gå i skole.

»Det skal man være opmærksom på og være i stand til at gennemskue«.

Den svære tid er efter en måned, hvor der går længere og længere imellem, at man husker at spørge, hvordan det går. Men eleven har jo langtfra glemt, hvad der er sket.

»Selv om jeg ved, at det er svært for dem, har jeg sagt til eleverne, at de skal huske at blive ved med at spørge Lea, om hun har brug for at snakke«.

Man skal dog også holde øje med som lærer, hvornår klassen har fået nok af at tale om det, påpeger han.

»Tag det op en gang imellem, men ikke for tit. Jeg plejer at sammenligne sorg med en gryde i kog. Løfter man låget af og til, undgår man, at den koger over«.

jabrahamsen@dlf.org

Læs det brev, som Lea Kristensen vandt Post Danmarks brevskrivningskonkurrence med, på folkeskolen.dk Tema: Børn i sorg.

Find materiale, man som lærer kan bruge, når børn mister, på www.sundskole.nu