Når vi nu endnu en gang har modtaget en, må man tro, uvildig undersøgelses påvisning af vort elendige uddannelsesniveau tilsat trøstende ord om vore eminente mesterskaber på de bløde kompetenceområder, behøver vi naturligvis herudover så megen kompenserende trøst som muligt. For vi ved jo dybt nede i bevidsthedens allerdybeste kældre, at en skole, der ikke formår at formidle kundskaber på et plan afpasset til elevernes intellektuelle niveauer, ikke er meget værd som skole. Og at eleverne herunder de bogligt begavede ikke selv kræver mere viden hældt på, fordi mennesker ikke mærker savnet af noget, de ikke har kendskab til, er da en dårlig trøst. Men så er det da godt, at vi har selveste forsvarets personalechef og en vaskeægte industrimand i baghånden (Folkeskolen nummer 21). Samstemmende er de enige om, at de hver på deres områder ikke har brug for unge, der kan alt det, som OECD fortæller, vi ikke er gode til. Hvad skal forsvaret og industrien med unge, der forstår at læse gamle støvede digte, kan løse en andengradsligning, kender til planeternes omløbstider eller ved, at Danmark engang har været en del større, end Danmark er nu. Forsvaret og industrien kan da godt nøjes med videnstomme mestre i bløde kompetencer. Nå jo, generalmajor Jens Frandsen nævner vistnok et sted, at faglige kundskaber da er meget gode at have. Men så ofres der heller ikke mere krudt på dem. Så det luner da svært med personalechefens og industrimandens trøstende uddannelsesudvandinger. Nu kan vi igen blæse højt og helligt på den personlighedsudvikling, der forudsætter bred viden og kendskab til den kulturelle arv, og nøjes med de bløde kompetencers overfladebehandlinger, og den trøst kan vist bære langt.