Netop nu i Norden

Hvad findes der egentlig af nordiske computerspil og digitale informationsmaterialer for børn?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ingen er vist i tvivl om, at engelsksprogede internetsider og computerspil af varierende kvalitet dominerer markedet, men hvad findes der egentlig af nordiske computer-spil og digitale informationsmaterialer for børn? Nordisk Ministerråd iværksætter nu en kortlægning af udbuddet, www.norden.org/kultur/barn/sk

I sidste instans skal kortlægningen føre til nogle kvalificerede bud på, hvordan man kan sikre børn og unge et mangfoldigt og varieret udbud af kvalitetspræget indhold på dette marked.

Apropos det nordiske, så findes der nogle rigtig gode lærerhenvendte websteder om anvendelsen af it i undervisningen i vore nabolande, og når man lige har vænnet sig til, at de »länker« i Sverige og »nedlaster« i Norge, er det let at finde ideer, der kan bruges som inspiration til dansk it- og medieundervisning.

Et eksempel er www.skolutveckling.se/skolnet, »skoldatanätet fungerar som en vägledare och guide för lärare i arbetet med att integrera it i undervisningen, men den indirekta målgruppen är elever. En portal, för skolan, om skolan och av skolan«.

Eller prøv länk-skafferiet, http://lankskafferiet.skolutveckling.se/, »här hittar du länkar till webbplatser som du kan använda i skolarbetet«.

Den norske side www.skolenettet.ls.no vægter »pedagogisk bruk av ikt. Her kan du finne eksempler på hvordan man kan ta i bruk ikt i en pedagogisk ramme, med eksempler for den ordinære såvel som den særskilte opplæringa«.

Nedenstående citat, taget fra Mediekunskap på www.multimedia.skolutveckling.se, viser med al tydelighed, hvor tæt vi er på hinanden med hensyn til formålet med at inddrage it og medier i skolen: »Media är makt! Visionen är att varje elev som lämnar grundskolan skall kunna analysera, värdera och hantera massmediala budskap samt att för andra kunna berätta och uttrycka känslor och åsikter med hjälp av olika medier. Kunskapen att det bak-om varje medial produktion finns någon som vill påverka, gör att arbetet med medier är ett av skolans viktigaste demokratiuppdrag«.

Til sammenligning er her det danske mål fra www.junior-pc-korekort.dk/hovedomraaderne.htm:

»It- og medieundervisningen i skolen skal sikre, at eleven udvikler viden og holdninger, der sætter ham i stand til at handle og tage beslutninger i netværkssamfundet, hvor it og medier har en fremtrædende plads. Eleven skal kende de digitale værktøjers muligheder og kritisk kunne tage stilling til, hvornår det er hensigtsmæssigt at bruge dem«.

Nordisk Skolenet, www.nordskol.org, har til formål at stimulere samarbejdet og udvekslingen på forskellige niveauer mellem skolerne i de nordiske lande, og her har man valgt tre »sprog«: skandinavisk, engelsk og finsk.

Vil man samarbejde med skoler andre steder i Europa, er www.eun.org et godt bud. Specielt til lærere på www.eschoolnet.org, »eSchoolnet is a portal for teachers in Europe. At our website you can get in contact with other colleagues, find and exchange learning resources, share your experiences, join our international teacher net-works, work together in online communities and projects, and much more«.

Og så har Europa-Kommissionen lige åbnet en portal for unge, der søger information om EU-landene, http://europa.eu.int/youth. Stedet har adgang på alle 20 EU-sprog. Den danske findes på www.europa.eu.int/youth/index_da.html

Her er stof for unge om Europa hvad enten det drejer sig om at rejse, studere eller arbejde i et andet EU-land.