Skolen skal være mere international

Den internationale dimension skal spille en mere fremtrædende rolle for danske lærere, mener kandidater til Europaparlamentet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Topkandidaterne til valget til Europaparlamentet mener, at danske lærere i fremtiden i høj grad skal suge viden til sig gennem udveksling med andre lande i EU.

Dermed lægger de sig på en helt anden linje end de danske kommuner, der ifølge en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut prioriterer internationalisering lavt.

»Venstre arbejder netop for at fremme den slags vidensoverførsel, som udveksling kan afstedkomme. Det kan eksempelvis være danske lærerstuderende eller lærere, som bliver udvekslet med andre EU-lande og dermed får nye perspektiver på deres undervisning«, siger Venstres Karin Riis-Jørgensen.

Hun foreslår en fordobling af rammen for EUs Leonardo-program, som giver tilskud til praktik- og uddannelsesophold. Her kan både lærere og lærerstuderende få hjælp til udveksling.

Margrete Auken, Socialistisk Folkeparti, vil have gjort EU-reglerne for at få støtte til netværk og udveksling gjort lettere tilgængelige, og hun vil have, at Danmark sætter penge af til at skabe større overblik og lettere adgang til viden om andres projekter og erfaringer.

»De to ting vil gøre det langt lettere for lærere i et konkret udviklingsprojekt at finde frem til de steder i og uden for landets grænser, hvor der kan hentes inspiration«, siger hun.

Den eneste blandt ni topkandidater, der vender sig imod, at lærere udveksler erfaringer på tværs af grænser, er Dansk Folkepartis Mogens Camre.

»Da de færreste danske folkeskolelærere behersker andre fremmedsprog end engelsk og tysk, vil mulighederne for udveksling være begrænset til et fåtal af medlemslandene, og fordelene ved udveksling står næppe mål med omkostnin-gerne«, siger han.

Stor enighed

Topkandidaternes holdning til internationalisering af skolen fremgår af svar, som partierne har givet på en række spørgsmål fra Folkeskolen.

Her fremgår det klart, at undervisnings- og uddannelsesområdet ikke er det store kampfelt op til valget.

Kandidaterne er meget enige om, at der ikke skal ske en harmonisering af uddannelsespolitikken, og at EU ikke skal have en fælles uddannelsespolitik. Alle mener, at Danmark kan lære af andre EU-lande, når det handler om at drive skole, og alle tillægger uddannelse en afgørende rolle for at sikre velfærd og vækst i EU.

»Når det gælder uddannelsespolitik i europæisk sammenhæng, går brudfladerne mere mellem en række nordeuropæiske lande og grupper af lande i Syd- og Centraleuropa, end de går internt mellem de danske partier. Det kan være forklaringen på, at de danske kandidater fremtræder ensartet«, siger lektor ved Statskundskab på Københavns Universitet, Lars Bille.

Det spørgsmål, som splitter kandidaterne mest, drejer sig om, hvorvidt forslaget til forfatningstraktat i tilstrækkelig grad sikrer mod, at uddannelse kan indgå i GATS-forhandlingerne. (GATS, General Agreement on Trade in Services, er en aftale inden for WTO om handel med tjenesteydelser som turisme, bankforretninger, uddannelse, forsorg og sundhed).

Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EU, Jens Peter Bonde, Junibevægelsen, Margrete Auken og Mogens Camre siger klart og rungende nej, mens De Konservatives Gitte Seeberg, Venstres Karin Riis-Jørgensen og Socialdemokraternes Poul Nyrup Rasmussen lige så tydeligt siger ja.

Karin Riis-Jørgensen oplyser dog, at regeringen for at mane al tvivl i jorden vil arbejde for, at der medtages en præcisering i traktaten.

Selvom folkeskolen skal være mere internationalt orienteret, skal beslutningerne om uddannelsespolitik træffes inden for landets grænser. Samtlige kandidater vil have EU til at blande sig uden om medlemslandenes uddannelsespolitik.

Poul Nyrup Rasmussen dog med den tilføjelse, at »selvom uddannelse er et nationalt anliggende, skal vi hele tiden indrette vores uddannelsespolitik i et europæisk perspektiv, så alle får størst mulig fordel af den viden, som genereres. Derfor kan EU hjælpe medlemslandene ved at stille en række værktøjer til rådighed og skabe nogle rammer for, at medlems-landene kan drage nytte af hinandens erfaringer«.

EU kan højne uddannelsesniveauet blandt andet ved at fremme samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne på europæisk plan, mener Socialdemokraternes topkandidat.

folkeskolen@dlf.org

Alle kandidaternes svar kan læses på folkeskolen.dk i forbindelse med denne artikel

Tænk hvis den danske folkeskoletradition om at lære for livet skulle vige for en engelsk eller fransk eksamensskole bestemt i Bruxelles Margrete Auken, SF
Powered by Labrador CMS