0   136

Visitats-tur

Biskop Balle prøvede børnene i katekismus og bibelhistorie og blev glad og overrasket og belønnede dem med en bog i 1805

I maj 1805 besøgte biskoppen over Sjællands Stift N.E. Balle kirkerne og skolerne i Sokkelund Herred nord for København. I nogle skoler lærte børnene andet end deres fadervor og var langtfra »ubekjendte med Globus og Kortet over Europa«. Vangede Skole udmærkede sig i den henseende, her mødte biskoppen den »mest udbredte og fermeste Kundskab i Geographie efter Landkort, jeg nogensteds har fundet, og er ligeledes vel anviist til Begreb om Naturlære«. I andre skoler var der tilmed tale om, at børnene besad »Opvakt Tænksomhed«, og at de kunne præstere »smuk Fremgang«, uanset rygterne ville vide, at læreren tog sig en tår over tørsten.

Artiklen fortsætter under banneret

Selv to naboskoler kunne udvise store forskelle. I Gladsaxe Skole fandt han flittige børn, som havde godt greb om katekismen. Flere af dem kunne tilmed skrive og regne. Men i Bagsværd, et par kilometer derfra, så det anderledes ud. Læreren var afgået ved døden, og ganske naturligt var det så som så med skoleungdommens kundskaber. Hvad de engang havde lært, havde de nu glemt igen, og de, som trods alt kunne svare på biskoppens spørgsmål, »vidste dog ikke at fatte Begreb om Ordenes rette Mening«. Med stavningen stod det elendigt til. For slet ikke at tale om de mange forsømmelser. Der var noget at se til for den nye lærer, som Balle forlod med et »Gud styrke og velsigne ham!«

Visitatspligten var blevet slået fast i Danske Lov i 1683. Hvert sogn skulle besøges mindst hvert tredje år. Formålet var at sikre, at alt stod vel til med menighedens, skolebørnenes og konfirmandernes børnelærdom, og at præsterne prædikede i overensstemmelse med den herskende lære. I de år, biskop Balle var på farten, var der grøde i religionsopfattelsen og i samfundsudviklingen. Oplysningsbegejstringen og landboreformerne satte deres umiskendelige præg på samfundet. Balle mødte rationalistiske præster, som han ikke altid var på bølgelængde med, og han mødte de første tegn på industrialiseringen. Som fabriksbørnene i Rådvad nye skole, der om dagen arbejdede i Brede Klædefabrik. De lignede ikke de almuebørn, som Balle kendte så godt. De var med Balles ord »gandske raa og ligesom forvildede«, og derfor var det så meget desto mere imponerende, at de kunne lære noget.

I tider, hvor den danske folkeskole nærmest dagligt bliver vejet på en guldvægt og ofte fundet for let, er optegnelserne fra Balles visitatsrejser tankevækkende. De viser med al tydelighed, at en skoles faglige niveau er et sammenspil af en række forskellige faktorer og et resultat af øjnene, der ser. Hvilket i disse evalueringstider måske ikke er så overraskende endda, men godt at blive mindet om.

Skal vi tro biskoppens optegnelser, var det lærernes manglende uddannelse og børnenes forsømmelser, der var problemet. Oprettelsen af lærerseminarier, med Blågaard som det første i 1791, afbødede noget herpå. Ligesom afviklingen af det arbejdskrafttunge hoveri i nogen grad frigjorde børnene til skolen. Men selvom lærerne igennem generationer alle har været seminarieuddannede, og børn i dag går regelmæssigt i skole, er det tydeligvis ingen garanti for det faglige niveau. Kravene flytter sig nemlig hele tiden. Balle prøvede børnene i katekismus og bibelhistorie og blev glad og overrasket og belønnede dem med en bog, hvis de kunne læse, stave, regne og synge. Det var enkelt og ligetil, bortset fra besværet, når bønderne skulle køre ham rundt i sognet med »4 Forspands Heste«, sognepræsten skulle føde på ham, og menigheden skulle sætte mindst fem timer af henne i kirken. I sine indberetninger til Danske Kancelli talte han sjældent med store bogstaver. Skolen skulle have ro og måske en opsang en gang imellem, synes at have været hans motto. I dag forekommer holdningen nærmest at være den stik modsatte. Gad vide om det gavner mere end biskop Balles tro på, at ting tager tid?

Biskop Balles Visitatsbog 1799-1807 ved Christian Larsen. Selskabet for Udgivelser af Kilder til Dansk Historie, 1999.

Ning de Coninck-Smith er lektor, dr.phil. på Institut for pædagogisk sociologi, Danmarks Pædagogiske Universitet


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet