Feriehjem til sydslesvigske børn

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Børnene i de danske skoler i Sydslesvig taler dansk. Men de vil meget gerne blive bedre til det gennem et ophold hos en familie i Danmark.

600 børn har i de tidligere år haft mulighed for at tilbringe to eller fire uger af sommerferien hos en dansk familie, men Sydslesvigske Børns Ferierejser venter i år flere ansøgninger fra interesserede børn i alderen fra seks år og opefter. Derfor er der brug for flere værtsfamilier.

Så hvis dine børn eller børnebørn mangler en legekammerat i ferien, der vil indgå i familien på lige fod, kan du kontakte Marie Hess, Frydenlundvej 5 a, 6430 Nordborg, telefon 7445 6265. Hun vil formidle kontakten til et feriebarn.