Emneuge, husmøder, lærerrådsmøder.

Lærerne på Bremdal Skole i Struer er hårdt hængt op i denne tid. Formentlig er det derfor, en del har valgt at tilbringe aftenen hjemme i stedet for at deltage i mødet på lærerværelset om Overenskomst 05.

En anden grund kan, som tillidsrepræsentant Eric Mouritzen udtrykker det, være, at der ikke er så meget nyt.

Opstillingen af krav til Overenskomst 05 adskiller sig ikke fra situationen ved sidste overenskomst.

»Vores krav vil sikkert heller ikke blive så meget anderledes«, siger han, mens skålen med blå og grønne druer bliver gjort klar til bordet.

Fem kvarter senere giver tavlen ham ret. De fem pinde med forslag til overenskomstkrav er set før. Den samlende punch-line er: Mere i løn, tak.

Tonen bliver slået an i de indledende bemærkninger.

»Hovedstyrelsen er kommet med et forslag om personlige lønstigninger, der mindst sikrer reallønnen. Jeg kunne godt ønske mig, at vi gik langt videre, for vi er rent faktisk sakket bagud. I de sidste løn-statistikker, jeg så, blev en lærer sammenlignet med en faguddannet smed. For ti år siden lå vi 15-20 procent foran. Nu ligger vi mindst lige så meget bagud. Det giver et meget godt billede af forholdene. Vi skal have reallønnen hævet med 50.000- 60.000 kroner for at hamle op med det private«, siger Eric Mouritzen.

»Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at da vi sidst slog stillinger op, var der kun fire mænd blandt 52 ansøgere. Jeg er helt sikker på, at lønnen spiller ind. Den problematik skal med, når vi diskuterer rummelighed i folkeskolen. Vores børn kan komme til udelukkende at møde kvinder i folkeskolen«.

Bemærkningen klinger fint med stemningen blandt deltagerne, og en af dem har en spontan bemærkning:

»Da jeg sluttede i autobranchen i 1989, var månedslønnen 22.500 kroner. Det er jeg endnu ikke kommet op på som lærer, og jeg har aldrig arbejdet så meget i mit liv«.

»Det er uanstændigt, at vi får så lidt i løn«, siger en af de andre ved langbordet, mens sidemænd og -damer nikker.

»Det bliver spændende at se, om vi, den dag alle er overenskomstansatte, formår at bruge strejkevåbnet. Det følger med, når kommunerne vil have os ansat på den måde«, siger en af de mandlige lærere. En anden tilføjer:

»Så skal det ikke bare være én skole, men alle, der går med i en strejke«.

Gode aftaler på Mors og Thy

Et krav om at slippe af med Ny Løn bliver formuleret næsten lige så højlydt.

Forklaringen er den lokale situation. Struer Kommune har igennem lang tid holdt fast i, at midler til at udbetale Ny Løn er fordelt til skolerne, på trods af at lærerne ikke har fået en krone. Først nu er der udsigt til, at de får udbetalt, hvad de skulle have haft for længst.

»Vi slipper nok ikke helt for Ny Løn. Derfor kræver DLFs hovedstyrelse, at pengene skal være øremærkede til os, og at der skal være nogle spilleregler for, hvornår og hvordan vi skal have Ny Løn, så vi har hold på de kroner og øre, der er vores. Vi vil ikke risikere, at andre grupper render med dem. Det kunne nemt være sket hos os, ud over at det har taget utrolig lang tid at få pengene på bordet«, siger tillidsrepræsentanten.

»Får vi dem udbetalt?« spørger en af tilhørerne.

»Det er aftalt, men det er midler helt tilbage fra april 2002. Det er urimelig lang tid«, siger Eric Mouritzen.

Erfaringen med Ny Løn er ikke ene-stående i området. De midt- og vestjyske kommuner har været gode til at holde på pengene.

»Vi ved godt, at deres økonomi er stram, men det er altså ikke vores problem. Vi skal have den løn, vi har forhandlet os til«, siger tillidsrepræsentanten.

»Er der ikke nogle lærerkredse, der gerne vil beholde Ny Løn, fordi de har skaffet gode lokale aftaler?« spørger en kvindelig lærer om.

»Jo«, siger Eric Mouritzen. »Der er store forskelle landet over, og i København og omegn er der indgået nogle aftaler, som er rimeligt gode, men flertallet går ind for, at Ny Løn bliver afskaffet«.

»Der er også indgået gode aftaler på Mors«, fortsætter kvinden.

En anden tilføjer »Og Thy«.

»Jo, men det er kommuner, der reelt har villet gå ind og forhandle. Havde alle kommuner villet gøre det, havde det ikke været sikkert, at vi var så meget imod lokalaftaler«, siger tillidsrepræsentanten.

93ere gled i baggrunden

»Det er paradoksalt, at det var KL, der ville have aftalerne, og så vil de enkelte kommuner alligevel ikke være med«, siger en deltager og sænker strikketøjet.

Der opstår en diskussion om, hvorvidt tillæg indregnes i pensionen, hvilket tillidsrepræsentanten mener er tilfældet. Alligevel er der generelt samtykke til, at det er grundlønnen, der skal op. Lærerne kan ikke bruge det øvrige arbejdsmarkeds modeller for løntillæg, fordi arbejdet ikke på samme måde er måleligt, og de laver alligevel næsten det samme.

Aftenens tema er mere i løn, men der er også plads til at tale om pension. En af kollegerne hører til 93-gruppen, og hun samt velsagtens også alle andre i gruppen skal have en større procent tildelt i pension.

Da man når frem til at formulere forslagene til overenskomstkrav, som skal gå videre til Lemvig, Struer og Omegns Lærerkreds, er 93-gruppen dog gledet i baggrunden. Lokal løn skal væk, alle skal have en høj grundløn, fuld kompensation i forhold til det private, og pensionen til de overenskomstansatte skal generelt op, kommer der til at stå på tavlen.

folkeskolen@dlf.org