Debat

Ledelse ud fra værdier eller cool cash

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skoleleder Lars Søndergaard argumenterer i sidste nummer af Folkeskolen for en bevarelse af Ny Løn, selvom han er klar over, at Ny Løn er upopulær. Han fremhæver nogle positive elementer set ud fra et ledelsessynspunkt. Jeg opfatter, at Lars Søndergaard har et værdibaseret syn på ledelse. Ledelse i forhold til skolens udarbejdede værdier og mål udøves i form af vejledning og samtaler.

Spørgsmålet er så, om Ny Løn er et godt ledelsesinstrument som supplement.

For ledelsessyn og valg af instrumenter hører sammen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Værdibaseret ledelse og Ny Løn er efter min opfattelse vanskelige at forene i skolens kultur. Ny Løn er et ledelsesinstrument, som snarere hører hjemme på Radio Bella i tv-serien »Krøniken«.

Løn som individuelt personalepolitisk redskab (gulerod) er udtryk for ydre motivation og er i strid med det menneskesyn og syn på motivation, som generelt er fremherskende blandt lærere og i skoleverdenen.

Vores professionskultur er sådan, at det er den indre motivation, som er afgørende for vores indsats. Vi har lyst til at undervise og arbejde med børn. Vi lægger vægt på et godt miljø på skolen, et godt samarbejde med kollegerne, en ordentlig ledelse og så en ordentlig løn til alle.

Ny Løn som belønning kan hurtigt gå ud over arbejdsglæden.

Der kan opstå uretfærdigheder, jalousi, misundelse og kliker omkring ledelsen.

Så resultatet kan nemt blive, at den indre og for arbejdsgiverne gratis motivation ryger fløjten, og man får i stedet en betalingskultur, hvor alle spørger:

»Hvad får jeg for det?«

Lars Søndergaard mener, at »personlige evner som fleksibilitet og engagement er kvalifikationer ... som det er lederens opgave at fremme, eventuelt gennem løn«.

Omvendt kunne man spørge, hvilke opgaver i den danske folkeskole kræver ikke anvendelse af lærerens faglige og personlige evner, fleksibilitet og engagement?

Lederne i skolen må gøre sig et valg: Vil de køre med på den omsiggribende managementkultur, kontraktstyring, »pose-penge-principper«, eller vil de stoppe op og være med til et opgør mod markedsorienteringen af den offentlige sektor?

Forkortet af redaktionen