Hverken brækjern eller blikfang synes Birgitte Birkvad at være i Bruxelles, snarere et passivt brevhoved. Ingen brugbare beskeder til lærerbroderskabet. Birgitte Birkvad hvem? Installationen i ingenmandsland, et udspekuleret, ægte Rømer-produkt og dermed en hovedstyrelsesaccepteret medlemsresistent EU-rapportør.

Foreningen hemmeligholder værdien af lobbyistarbejdet. Hemmeligtstemplet EU-hokuspokus, for følsomt for fredsommelige, forstående lærerfolk forankret i tillid til tillidsfolkene. Tænk, hvis foreningen gav lærerne muligheden for større indsigt i sagsbehandlertjenesten i Bruxelles. Det lovede faktisk vicesekretariatschef Kurt Buch Jensen og daværende konstituerede chefredaktør Kay Astrup Christensen i Folkeskolen nummer 25, 19. juni 2003. Arbejdet på Bruxelles-kontoret ville blive beskrevet i Folkeskolen, »ligesom der fremover vil blive orienteret på forskellig vis om de relevante europæiske uddannelsespolitiske tiltag«.

Har redaktionen, hovedstyrelsen forbudt Birgitte Birkvad at skrive om sit arbejde? Har hun så fræk en pen, at de pæne lærere vil pendulere om egen akse i forskrækkelse over energien, der strømmer ud af det verbale brækjern? Har hun en personlig udstråling, der hæmmer forståelsen for indholdet fra Bruxelles, så kan jeg godt forstå, tavshedstjenesten foretrækkes, for det kan man ikke byde Danmarks Lærerforenings medlemmer. Beskyttelsen af lærerne fandt også sted, da Martin Rømer sad på samme post. I otte år blev lærerne beskyttet i forhold til potentiel vildskab, ikke en lyd kom over lobbyistens læber. Nu har Birgitte Birkvad været tavs i et år. Tænk at måtte undertrykke så megen EU-lidenskab.

Svar

Den 13. maj bragte folkeskolen.dk nyheden »Regeringen erkender risikoen ved handel med uddannelse« en sag, som Ritzaus Bureau også omtalte den 11. maj. Den sag har Birgitte Birkvad for eksempel arbejdet meget med. I Folkeskolen nummer 21 kunne man i referatet fra et møde i DLFs hovedstyrelse læse, at Birkvad har haft foretræde for Folketingets uddannelsesudvalg om samme sag. Det er et godt eksempel på, hvad lobbyistarbejde går ud på.

De ansatte i DLFs internationale enhed foretager sig ligesom foreningens øvrige konsulenter meget, der kunne skrives om, og jeg håber, at redaktionen engang i efteråret kan finde plads og tid til at besøge Bruxelles-kontoret (hvor Birkvad ikke kun repræsenterer DLF, men 14 danske underviserorganisationer. Se www.dlint.org).

Når foreningens udenlandsaktiviteter ikke har været mere omtalt i bladet, skyldes det den voldsomme økonomiske opbremsning, som har været nødvendig for Folkeskolen. Ansvaret for den redaktionelle prioritering har:

Thorkild Thejsen, chefredaktør