Under overskriften »Myten om de egoistiske børn« mener jurist i Børns Vilkår Helle Rabøl Hansen i »Bagsmækken« i sidste nummer, at den voksende uro i klasserne er et positivt udtryk for, at børnene ikke mere er bange for de voksne. Lærerne har »simpelthen ondt i børnesynet«, der er »negativt« og »konservativt« i stedet for »progressivt«, og det »går ud over børnene«.

Helle Rabøl Hansen har ret i, at børn i dag ikke fra naturens hånd er mere egoistiske end tidligere. Dog heller ikke mindre, må det straks tilføjes. For det er det, der er miseren: At Voksendanmark under anførsel af visse udi egen indbildning vældigt »progressive« bannerførere har besluttet sig for, at børn i dag til forskel fra børn til alle andre tider er født enormt kompetente og derfor ikke behøver opdragelse. En yderst bekvem løsning for forældre, der er anderswo engagiert, men alt andet end bekvemt for lærere, som i embeds medfør stadig har ansvaret for at transformere de kære små fra naturlige, lyststyrede småbørn til kultiverede, ansvarsbevidste samfundsborgere.

Uroproblemets acceleration handler ikke om reaktionære lærere, der ikke tåler frimodige børn eller ønsker sig tilbage til den sorte skole, som de personligt nedkæmpede, mens Helle Rabøl Hansen endnu var barn. Det handler om en skole, der har nedtonet fællesskabet og nu udvikler sig i elitær retning. Cirka en fjerdedel af undervisningstiden må i dag antages at gå op i røg som følge af undervisningsforstyrrende uro. Regningen betales først og fremmest af de børn, der ikke kan lære noget i et miljø, som i den grad er præget af larm og konflikt. Vi har papir på, at cirka 18 procent af eleverne må forlade skolen som funktionelle analfabeter. Ikke synderligt »progressivt«, vel? Et oplagt anliggende for Børns Vilkår, skulle man synes.

Det nytter ikke noget at imødegå myten om de egoistiske børn med myten om de onde lærere. To skæve gør ikke en lige. Helle Rabøl Hansen har simpelthen ondt i lærersynet.