Citronen presses

Lærerne i Grønland har endnu ikke fået fornyet overenskomsten, der udløb 1. april

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Netop i disse dage er det i bogstaveligste forstand hårdt tiltrængt med et frisk koldt pust for at overleve skoleårets første arbejdsdage i overophedede klasseværelser, der ofte er varme som drivhuse.

Selv i Grønland, der efter sigende har haft en ualmindelig flot sommer, vil svalende vinde måske kunne hjælpe parterne på det grønlandske arbejdsmarked med at holde hovederne kolde i sommervarmen.

På lærerområdet er der lange udsigter til, at der kan skabes et forhandlingsresultat mellem Grønlands Landsstyre og Imak, som er navnet på den grønlandske kreds af Danmarks Lærerforening.

Ved forrige overenskomstaftale var parterne enige om at udskyde forhandlingerne om en ny arbejdstidsaftale til efter vedtagelsen af en ny folkeskolelov (Atuarfitsialak) for de grønlandske skoler.

Siden vedtagelsen af Atuarfitsialak er der skrevet utrolig mange flotte ord, og man har stillet befolkningen i udsigt, at en række problemer kan klares af skolen, når den nye lov træder i kraft.

Alligevel fremturer de grønlandske arbejdsgivere nu på bedste »hokus-pokus-vis« med at påstå, at lærerne lige præcis på minuttet skal bruge den samme tid for at løse den nye lovs opgaver, som de brugte til at løse den gamle lovs ikke nær så ambitiøse bestemmelser. Det sker, selv om den nye lov for eksempel beskriver helt nye ledelsesstrukturer, anderledes lærersamarbejdsformer og øgede rådgivningsforpligtelser i forhold til de enkelte elever.

Det grønlandske landsstyre har, blandt andet med henvisning til øget arbejdsmængde for landsstyremedlemmer, stillet forslag om en øjeblikkelig lønforhøjelse på 40 procent til sig selv. Landsstyret har samtidig tilbudt lærerne og andre grupper på det offentlige område en lønstigning på 6,5 procent over tre år!

Det er naturligvis en uhyrlig provokation, blandt andet over for de lærere, der i forvejen er hårdt pressede, og som allerede har påtaget sig kæmpemæssige overarbejdsmængder, fordi det grønlandske skolevæsen mangler op imod en tredjedel af de uddannede lærere, der burde være ansat.

Imak har undersøgt lærernes tilfredshed med arbejdsmiljøet. Undersøgelsen viser, at 40 procent af lærerne seriøst overvejer at finde andre græsgange.

Det grønlandske landsstyre har naturligvis mange problemer at se til, men er også ansvarlig for, at der sikres attraktive arbejdspladser i den offentlige sektor. Det sikres nu engang bedst, når arbejdstid og løn fastsættes som resultat af en aftale mellem arbejdsgiver og den faglige organisation.

Imak har allerede varslet blokade mod stillinger i Grønland, og i næste uge skal DLFs hovedstyrelse forholde sig til, hvordan vi i Danmark kan støtte Imak i den arbejdskonflikt, som arbejdsgiverne i øjeblikket lægger op til.

Jon Kowalczyk er formand for Fagligt Udvalg

Powered by Labrador CMS