Benchmarking, rentabilitet og effektivitet. Ord som disse er nødvendige at kunne, hvis man vil have indflydelse. Det mener australieren Barry Mcgaw, som er ny leder af den afdeling i OECD, der tager sig af uddannelse. Han er ikke økonom, men oprindelig lærer. Han har siden taget universitetseksamen i psykologi og samfundsvidenskab. Han er dog ikke i tvivl om, at økonomerne har magten i verden i dag, også når det gælder uddannelse.

»Lærernes fagforeninger må lære at tale økonomernes sprog, hvis de vil have indflydelse«, påpegede han på en konference om skolekvalitet i Washington, som amerikanske og engelske lærerorganisationer havde arrangeret.

Lisbet Skyum og Ole Holdgaard, hovedstyrelsen, og DLFs repræsentant i Bruxelles, Birgitte Birkvad, deltog i konferencen og har skrevet et notat om den til hovedstyrelsen.

De spurgte, om det var muligt at få økonomerne til at tale lærernes pædagogiske sprog. Barry Mcgaw svarede, at netop det ønske fremsatte han ofte i OECD, men mest når han skulle fortælle en vits.

»I dag kan ingen overleve ved blot at forlange tillid. Resultater må kunne dokumenteres, hvis man vil have gennemslags­kraft«, fastslog Barry Mcgaw, der samtidig beklagede, at mange lande løser det akutte problem med lærermangel ved at sænke de uddannelsesmæssige krav til nye lærere.

Han ser frem til den næste Pisa-test, der bliver offentliggjort i slutningen af 2004. Det er den anden af sin slags. Den første kom i 2001. Det enkelte land kan derfor se, om der er sket fremskridt siden sidst, og det anser den nye uddannelsesdirektør for vigtigere end den indbyrdes konkurrence mellem landene.

OECD interesserer sig ikke kun for, hvilke lande der gennemsnitligt scorer højest i testene, fortalte Mcgaw. I hovedsædet i Paris er der særlig fokus på, hvilke lande der er bedst til at bryde den negative sociale arv. OECD ønsker at skabe større lighed i uddannelserne og i samfundene i det hele taget.

OECD har derfor nu rangordnet landene i fire grupper, alt efter hvor gode de er til at bryde den sociale arv, og hvor høj en gennemsnitlig testscore de har. I den bedste gruppe ligger de lande, der både scorer højt og er bedst til at bryde den sociale arv. Den kaldes »high quality and high equity« (høj kvalitet og høj lighed). Her placerer eksempelvis Finland sig. England er elendig til at bryde den sociale arv, mens Italien klarer sig fint her. Til gengæld scorer de italienske elever lavt i testningen af de faglige færdigheder.

Chancer for oprykning

Danmark placerer sig i den dårligste gruppe (low quality and low equity), men næsten direkte i skæringspunkter mellem de fire grupper, som OECDs statistikere har sat ind i et koordinatsystem.

»Det betyder, at der ikke skal ret meget til, før Danmark vil kunne rykke op i OECDs førstedivision«, noterer de tre danskere sig.

Meget tyder på, mener Barry Mcgaw, at de lande, der har en fælles politisk målsætning for hele uddannelsessystemet, lige fra grundskole til universitet, placerer sig bedst.

Som noget nyt mener OECD nu, at der skal indføres en form for brugerbetaling på de højere læreanstalter. Ideen er, at den studerende ikke skal betale, mens hun eller han går på uddannelsen, men først når han/hun er færdig og har fået arbejde inden for sit fag.

De penge, der på den måde kommer ind, skal så efter OECDs forslag kanaliseres ned i de grundlæggende uddannelser. Det er der et bedre lighedsperspektiv i, påpegede Mcgaw. Men det kræver, at der er sammenhæng i uddannelsessystemet, mener han.

Næstformanden for den engelske lærerforening, National Union of Teach­ers, bemærkede efter oplægget, at Barry Mcgaw er »a dangerous man, but that is good, as long as he is on our side«.

Fred van Leeuween, der er generalsekretær for den internationale lærerorganisation EI, fandt det glædeligt, at OECD efterhånden er interesseret i at tale med lærernes organisationer. Til gengæld bekymrede det ham, at Verdensbanken i stigende grad uden tøven presser lande til at vedtage målsætninger for deres uddannelsessystemer, der er i overensstemmelse med Verdensbankens økonomiske og politiske målsætning.

jvolsen@dlf.org