Ellen Tegllund og Finn Houmann er begge skoleledere, men i to vidt forskellige skolevæsener. Alligevel er de enige om, at Andy Hargreaves har ret i, at det er en meget vigtig opgave at sikre, at ledelse ikke er synonym med den enkelte lederskikkelse. Det bør ske ved at uddelegere kompetence til lederteamet, til lærerne og skolens øvrige personale.

»Jeg har ikke bevidst tænkt den fremadrettethed, som Hargreaves lægger op til, men den er klart indbygget i den måde, tingene fungerer på her på Kolind Centralskole. Det var den, allerede da jeg blev ansat. Skolen var og er meget velbeskrevet med hensyn til de skolepolitiske målsætninger og skolens egne indsatsområder, og der er etableret selvstyrende ­team for at give lærerne et ejerskab til skolens aktiviteter. Det står og falder ikke med skolelederen, men i lige så høj grad med, at de, der ansætter lederen, påtager sig et ansvar for at få videreført den valgte kurs«, siger Ellen Tegllund.

Hun mener, at skriftlighed og formidling er afgørende.

»Jeg skriver i øjeblikket på et oplæg om rummelighed, der skal fremlægges for lærerne. En række af tiltagene skal først implementeres om et år, hvor der måske er en ny leder på skolen. På den måde kan skriftlighed og formidling skabe en synlighed, der kan bære igennem efter et lederskift«.

»Udgangspunktet er at sørge for, at der bliver ejerskab. Det er altafgørende, hvis skolen skal følge en støt og visionær kurs«, siger Finn Houmann, leder på Sønder Vang Skole, Kolding.

»Et eksempel: Vi er i gang med nyt byggeri, og i hele forløbet er der gjort en stor indsats for at inddrage lærere og elever. Resultatet er, at da arkitektens tegninger for nylig blev gennemgået sammen med lærerne, fik vi den kommentar, at man kunne se, at der var blevet lyttet til de ønsker, lærerne havde. Det er et rigtigt godt udgangspunkt for, at tingene kommer til at fungere. Sidste gang skolen byggede, blev der ikke lyttet så meget. Derfor er der stadig ting, der ikke fungerer optimalt«.

Enige i mål

Finn Houmann var for en halv snes år siden regional konsulent for Undervisningsministeriet i Syd- og Sønderjylland. Jobbet gik ud på at sikre, at folkeskoleloven blev implementeret. I den forbindelse besøgte han 54 skoler. Her fandt han ud af, at der er stor forskel på, hvor meget skoleledere uddelegerer, og hvordan de opfatter deres lederrolle.

»Jeg vil hellere end gerne dele ud af lederopgaverne. Ellers kan jeg ikke fungere som det, jeg er ansat til, pædagogisk leder. I den forbindelse er det afgørende at sprede og ikke samle opgaverne hos sig selv. Man må så koordinere med den øvrige ledelse og med nøglepersoner«.

Midtdjurs Kommune, hvor Kolind ligger, har ingen skoleforvaltning. Skolelederne må derfor påtage sig mange aktiviteter inden for børn og unge-området samt tværkommunale opgaver. Der er derfor begrænset tid til den pædagogiske indsats, som professor Geoff Southworth taler for.

»Det er en illusion at tro, at den, der sidder på skolelederposten, kan være pædagogisk leder med stort P. Løsningen er, at alle lærere er med i de pædagogiske overvejelser, og at det pædagogiske arbejde foregår ude i teamene. Der foregår forrygende mange pædagogiske drøftelser i dem. Problemet er, at der nogle steder mangler links til fora, hvor de overordnede pædagogiske drøftelser foregår. Det er et område, som vi skal til at tage fat på«.

Selvstændige lærere

Når lederen ikke kan være med i den daglige pædagogiske ledelse, bliver opgaven at skabe de rette organisatoriske rammer. Det og lærernes iboende erfaringer med lederskab gør, at tingene kan fungere.

»Det er måske noget særligt, at danske lærere fra undervisningen er vant til selvstændigt at organisere, strukturere og lede. Det giver dem gode forudsætninger for at stå for den pædagogiske ledelse, men området skal udvikles. Når vi i dag nedsætter team, er det dækning af fagrækken, der er i centrum, ikke de enkelte læreres kvalifikationer og egenskaber. Den form for professionel vurdering skal vi først til at tage fat på, ligesom vi skal til at udarbejde kompetence- og uddannelsesplaner for de enkelte lærere. Planer, der skal være hæftet op på de vedtagne målsætninger«, siger Ellen Tegllund.

Finn Houmann opfatter sig i høj grad som pædagogisk leder. Som sådan prøver han at efterleve de tre strategier, som ­Geoff Southworth angiver.

»Det er oplagt, at skolelederen skal lede lærerne, på samme måde som lærerne skal lede eleverne. I sidste instans gælder det om at få eleverne på banen. Jeg plejer at sige, at vi har 555 medarbejdere, 75 lærere/pædagoger og 480 børn. Det skal ikke være sådan, at man som leder skal være et forbillede, men man skal gerne fungere som et godt eksempel. Derfor skal man være ærlig og indrømme, når man har klokket i det. Og man skal forklare og ikke bortforklare«.

Kommer du så tit i klasserne, at du kan lytte dig frem til elevernes fremskridt?

»Nej. Jeg var i alle klasserne, da jeg blev ansat, og jeg har været der igen i forbindelse med byggeriet, men det er ikke min opgave at følge den enkelte elev så tæt. Det skal være sådan, at eleverne og deres forældre kommer til mig, når der er problemer, og jeg skal også vide, hvor det knirker i skolens undervisning. Men den pædagogiske indsats skal ske på et mere generelt plan«, siger Finn Houmann.

Han peger på, at det er vigtigere at dis­kutere årsplaner med alle lærerteam og at føre medarbejderudviklingssamtaler end at overvære undervisningen i alle klasser.

folkeskolen@org.dk