Skoleledelse
0   317

Skolelederens langsigtede mål

Skoleledere skal skue langt ud i fremtiden. Ikke mindst i en tid med politiske krav om, at forbrugerne skal kunne sammenligne skolernes produkter. Det fastslår internationalt anerkendte eksperter i en ny bog om Educational Leadership

En nyansat skoleleder vil i misforstået godhed beskytte sine lærere mod kritik. Så da politikerne kræver, at eleverne i 10. klasse skal bestå en læsetest for at dimittere, foretager han et snedigt træk.

Skolelederen sender eleverne gennem en før-test og finder på den måde ud af, hvem der ligger lige omkring grænsen for at bestå den egentlige prøve. Han beder lærerne forberede disse elever intenst på læsetesten.

Teknisk set virker strategien. Skolens resultat ser godt ud. Men skolelederen har »solgt« de elever, der var langt fra at bestå testen. Heller ikke de dygtige elever fik noget ud af den særlige indsats.

Eksemplet stammer fra Canada og bliver præsenteret af professor og skoleforsker Andy Hargreaves. Han er medforfatter til en ny bog om Educational Leader­ship.

Artiklen fortsætter under banneret

Den engelsksprogede bog er et opgør med den globale trend om, at alle offentlige institutioner kan ledes ud fra en økonomisk tankegang.

De fire forfattere er enige om, at skoleledelse er noget specielt, fordi opgaven er tæt knyttet til læring og undervisning.

Andy Hargreaves mener, at skolen har brug for bæredygtig ledelse. Eller langtidsholdbar, om man vil. Han bruger igen læsetesten som eksempel.

På naboskolen til den før omtalte skole havde skolelederen en masse at tabe på læsetesten, fordi skolen havde mange tosprogede elever med engelsk som andet sprog. Men i stedet for at fokusere på læseprøven besluttede skolelederen at gøre læsning til et mål i sig selv. Hun bad lærerne arbejde i team på tværs af deres fag, udveksle erfaringer om deres læseundervisning og arrangere workshopper i læs­ning.

»Resultatet var ikke til at se lige med det samme. Det er det sjældent ved bæredygtig ledelse. Men de skoleledere, der leder undervisningen, skaber de mest holdbare forbedringer for deres elever«, fastslår Andy Hargreaves.

Lederen er et forbillede

Med lærernes metodefrihed har danske skoleledere umiddelbart mindre indflydelse på lærerne end deres kolleger i angelsaksiske lande.

Alligevel kan de gøre en stor forskel, mener professor Geoff Southworth, der leder forskningsafdelingen på National College for School Leadership på universitetet i Nottingham.

Gennem sine studier i England har han fundet frem til, at skoleledere kan bruge tre strategier til at skaffe sig indflydelse på lærernes pædagogiske praksis.

For det første skal lederen være et forbillede for lærerne, som nøje lægger mærke til, om deres leder gør det, han siger, han vil.

For det andet skal han lytte og analysere sig frem til elevernes fremskridt, så han skal besøge dem i deres klasseværelser, observere deres læreres arbejde og give lærerne feedback.

For det tredje skal han sørge for, at lærerne kan komme til at snakke med hinanden om læring og undervisning.

Når lederen har besøgt en klasse, skal han opmuntre læreren til at analysere og beskrive sin undervisning, så hun kan lære af sine erfaringer.

»Ved at observere og tale med lærerne kan lederen finde ud af, hvem der kan fungere som pædagogiske ledere for deres kolleger på skolen. På den måde kan ledelse sprede sig fra én til flere personer på skolen«, siger Geoff Southworth og gør op med det traditionelle billede af lederen som en stærk person.

»Der er et stigende pres på den enlige leder. At holde skolen oven vande fra dag til dag er ofte det eneste, han kan magte. Konsekvensen er, at han bruger for meget tid på management og for lidt på den læringsbaserede ledelse, der er nødvendig for at skabe et godt læringsmiljø for elever og lærere«.

Det kræver ledelse at ændre på balancen mellem at tilføre eleverne viden og at undervise dem på en måde, så de selv konstruerer deres kundskaber.

»Hvis vi kan udvikle læringsbaseret ledelse og få den ud på alle skoler, kan vi ændre skolerne indefra. Det er lærernes og ledernes erfaring, viden og talent, der skal bære forandringerne igennem«, fremhæver Geoff Southworth.

Formålet er dannelse

Ikke mindst i Danmark er det vigtigt at få ledelse ud på mange hænder, mener lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet Lejf Moos og henviser til, at folkeskolen skal udvikle eleverne til at blive aktive, selvstændige og ansvarlige medborgere.

»At sprede ledelsen ud drejer sig ikke kun om lærerne. Det handler også om, at eleverne skal være med til at bestemme, hvad der foregår i undervisningen. De skal ikke være ansvarlige for egen læring. De skal være medledere af deres egen læring«, siger Lejf Moos.

Skolelederen skal lede lærerne, på samme måde som lærerne skal lede eleverne, mener Lejf Moos, der i bogen bruger ordet »dannelse« til at beskrive det særlige ved at stå i spidsen for en skole.

»Lærere skal ikke behandles som underordnede. De skal have indflydelse på skolens udvikling, så de selv bliver medbestemmende. Det er hverken ledelsen eller lærerne, der bestemmer. Det gør de sammen i dialog«, siger Lejf Moos og advarer imod tendensen til at gøre skoleledere til direktører, for eksempel når KL lægger vægt på, at skoleledere skal være loyale over for kommunen.

»Det skal de selvfølgelig være. Men de skal først og fremmest være loyale over for skolens dannelsesopgave, og så er vi tilbage ved formålsparagraffen«, siger Lejf Moos.

»Educational Leadership understanding and developing practice« af Lejf Moos (redaktør), Andy Hargreaves, Dean Fink og Geoff Southworth, 78 sider, 148 kroner, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Forfatterne var blandt oplægsholderne på en konference om skoleledelse på Danmarks Pædagogiske Universitet i efteråret 2002 (omtalt i Folkeskolen nummer 45/2002).


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ