Solen bager planmæssigt de første arbejdsdage. Opportunister, interesseorganisationer og politikere kæmper i medierne om at løbe med skoledagsordenen. Elever, lærere, ledere og børnehaveklasseledere har travlt med at finde ind i hverdagsrytmen.

Kort sagt: der er intet nyt under s(k)olen.

Men som sædvanlig kræver det arbejdskoncentration, og i skarp konkurrence med andre har en undervisningsminister og en skolepolitisk ordfører gjort, hvad de kunne for at nedmuntre skolefolket.

Hvis man i sin ferie har ment, at man ladede op til at give eleverne en undervisning, der kan hjælpe dem til at blive stærke, livsdue­lige borgere i et demokratisk samfund og i en kultur, der bæres af frihed, ansvar og åndsfrihed, så er man gammeldags og umoderne. Hvis man skal tro skolens minister! For få dage siden udsendte Ulla Tørnæs nemlig et hæfte til alle deltagere i det årlige Sorø-møde. I forordets første linjer skriver hun: »Hvor institutionerne for bare ti år siden primært kunne koncentrere sig om at give børn og unge den bedst mulige uddannelse, så stiller lokalsamfundet i dag større krav til de lokale uddannelsesinstitutioner«. Nu handler det om at skabe velfærd og økonomisk vækst, lyder den ministerielle sandhed.

Og hvis det står til regeringens støtteparti, må væksten ikke ske under hverken amerikansk baseballkasket, jødisk kalot eller muslimsk tørklæde. Dansk Folkepartis skoleordfører, Louise Frevert, vil forbyde »kulturbestemt hovedbeklædning« i folkeskolen, og det har medierne og partiet så haft megen glæde af.

Men ærlig talt.

Man bør opfatte den politiske sommerunderholdning som arbejdsbetinget støj og så ellers iføre sig sit ånde­lige høreværn, så energien kan rettes mod det væsentlige. Mod fællesskabet om at tilbyde eleverne en god skolehverdag med det rigtige indhold og de rigtige læringsmuligheder. For alle. Uanset snak om økonomisk vækst og klaphatte-politik.

I en rapport fra OECD, »Under­stand­ing the Brain: Towards a New Learning Science«, opregnes tre grundlæggende faktorer for god læring: Eleverne skal have selvtillid og kunne vurdere deres egne evner. De skal være motiverede. Og undervisning og læ­ring skal på én gang foregå inden for trygge rammer og rumme store udfordringer.

At de videnskabelige nyheder er gammelkendt lærerviden, gør ikke spor. Vi ved også, at læringen foregår bedst, når elever og lærere har gode arbejdsbetingelser, når de bliver værdsat og arbejder i lyse, velholdte bygninger. Vi ved, at læringen virker, når undervisningen tager afsæt i det, som eleverne kan i stedet for at begynde med det, de burde kunne. Vi ved, at ældre, erfarne lærere bliver i skolen, når arbejdsgiverne behandler dem ordentligt. Og vi ved, at nye lærere kommer nemmere og bedre i gang og bliver i folkeskolen når de får støtte og opbakning fra ledelse og kolleger.

Vi ved, hvad der motiverer til arbejdet.

-th