»Hvordan kan man sætte sorg på venteliste?«

Børn, der har mistet forældre, kan risikere at vente op mod halvandet år på at få en plads i en sorggruppe

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Serviceloven forpligter kommunerne til at tage hånd om børn i sorg. Alligevel drives langt de fleste af landets 122 sorggrupper af private foreninger som Kræftens Bekæmpelse og Børns Vilkår.

Ifølge Socialministeriet vil det koste omkring seks millioner kroner om året at indføre sorggrupper i alle kommuner. Selv om beløbet ikke er større, er det ikke lykkedes at samle flertal for en mere forpligtende lovgivning.

I øjeblikket venter mere end 500 børn på at få plads i en af Kræftens Bekæmpelses 33 sorggrupper, vurderer foreningen. Hos Børns Vilkår står omkring 100 børn på venteliste til ni sorggrupper. Ventetiden er på mellem tre måneder og halvandet år.

Det er for længe, mener Kræftens Bekæmpelse. Børnene har også svært ved at forstå, hvorfor de skal vente på at komme i sorggruppe:

»Jeg hører børn sige: Hvordan kan man sætte sorg på venteliste? Jeg kan jo ikke vente med at være ked af det, til jeg får lov til at tale om det«, fortæller Jes Dige, konsulent i Kræftens Bekæmpelse i Nordjylland og ansvarlig for foreningens sorggrupper.

Hvis børn ikke hurtigt får deres sorg bearbejdet, kan det få alvorlige konsekvenser.

»Nogle børn er for traumatiserede, når de kommer i sorggruppe, fordi de har stået for længe på venteliste. Dem er vi nødt til at henvise til børnepsykiatrien«, fortæller Dorthe Korshøj fra Børns Vilkår.

Forslag forkastet

I november 2003 fremsatte Socialdemokraterne derfor et forslag om, at det bliver præciseret i loven, at alle dagtilbud og folkeskoler skal have en handleplan for børn i sorg, og at sorggrupper skal indgå som en del af det kommunale tilbud til de børn og unge, der har behov for hjælp. Regeringspartierne, Dansk Folkeparti og De Radikale mente dog ikke, at en præcisering var nødvendig.

Sandy Brinck, socialordfører for Socialdemokraterne og en af forslagsstillerne, forstår ikke modviljen mod at skabe det lovgrundlag, som kan sikre, at der er nok sorggrupper rundt om i kommunerne.

»Det er ærgerligt. Der er helt klart et behov, der ikke bliver udfyldt«, forklarer hun og understreger, at sorggrupper skal være et tilbud til dem, der har et behov, og ikke noget, alle skal påtvinges.

Manglen på sorggrupper har gjort, at Børns Vilkår i begyndelsen af maj lancerede en ny kampagne for at få private virksomheder til at donere 5.000 kroner, som er det beløb, det koster at sende ét barn i sorggruppe hos Børns Vilkår.

»Vi ville formodentlig ikke have bedt private om penge, hvis vi havde fået den nødvendige økonomiske støtte fra det offentlige«, siger Dorthe Korshøj fra Børns Vilkår.

Savner politisk opbakning

En af årsagerne til de lange ventelister er, at der er kommet meget større fokus på børn i sorg. På syv år er antallet af skoler med sorghandleplaner vokset fra fire til 86 procent, mens yderligere syv procent er på vej, viser den seneste undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, som i 1997 søsatte projektet OmSorg, blandt andet for at få skolerne til at udarbejde handleplaner.

Projektleder Per Bøge, Kræftens Bekæmpelse, er glad for, at OmSorg har været sådan en stor succes.

»Men når nu man har fået så tydeligt et bevis på, at der er et behov for at have de her handleplaner, så kan jeg slet ikke forstå, at der fra politisk side ikke bliver bakket op om det«, siger Per Bøge.

Han efterlyser flere resurser og en central lovgivning, der pålægger alle skoler og daginstitutioner at have et sorgberedskab.

Socialdemokraterne tror ikke, at der er basis for at samle et flertal for deres forslag under den siddende regering, så forslaget vil ikke blive fremsat igen lige foreløbig.

»Men det burde sige socialministeren et og andet, at så mange skoler af egen drift har udarbejdet sorgplaner. Og de seks millioner kroner om året, som ministeren i et svar til socialudvalget har anslået, det vil koste at oprette sorggrupper rundt omkring i kommunerne, er jo et latterligt lille beløb«, siger Sandy Brinck.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra socialminister Henriette Kjær.

Når børn mister

Omkring 4.000 børn i Danmark mister hvert år deres mor, far eller en af deres søskende.

Der findes 122 sorggrupper i Danmark med 10-20 børn i hver gruppe. Her kan børnene få bearbejdet deres sorg ved at tale med andre i samme situation og op- dage, at de ikke er så alene, som de tror.

Servicelovens paragraf 5 siger blandt andet, at »kommunen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det«.

Powered by Labrador CMS