Den sproglige EU-udvidelse

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der tales langt over hundrede forskellige sprog i det nye EU. Organisationen har anerkendt medlemslandenes nationalsprog ved at gøre dem alle til officielle sprog, men med den store udvidelse kan det være svært at videreføre dette princip, som allerede nu fraviges på lavere politiske niveauer og i flere administrative sammenhænge. Men der er andre begrænsninger. Gælisk, som er et af Irlands to officielle sprog, er ikke officielt EU-sprog, ligesom en række levende større eller mindre minoritetssprog som katalansk (i Spanien), kymrisk (i Wales), baskisk (i Spanien) og samisk (i Finland og Sverige). Og der er ingen tvivl om, at man i EU med udvidelsen kommer til at slå yderligere af på den ideale fordring om, at alle landes sprog kan bruges i alle sammenhænge.

Med udvidelsen af EU er antallet af officielle sprog oppe på 20 med 380 forskellige koblingsmuligheder. Det lyder unægtelig voldsomt. Men oversættelsesudgifterne er ikke så store, som man umiddelbart skulle tro. Der oversættes nemlig ikke dokumenter fra alle sprog, men kun til alle sprog. Lidt over halvdelen af de oversatte dokumenter er skrevet på engelsk, godt en tredjedel på fransk, under ti procent på tysk og færre endnu på andre sprog. Men det koster hidtil dog kun lidt over 20 kroner om året per EU-borger ifølge en svensk kilde.

Et af de ikke officielle sprog er manx, som har haft stor udbredelse på Ellan Vannin, der nu bedst kendes som Isle of Man. Der er et par hundrede venner af sproget, som prøver at genoplive det ved at lære det uden at have fået det overleveret. Den sidste, der havde sproget som modersmål, blev født i 1877.

Projektet har ikke de store fremtidsmuligheder. Men i Irland udfolder man energiske bestræbelser på at udbrede det gamle gæliske sprog, blandt andet gennem undervisning og krav om brug af gælisk ved siden af engelsk i officielle skrivelser. Man lægger vægt på at have en kulturarv, der ikke bare er britisk.

Og det er jo det, der er hovedsagen. Sproget er ikke kun et kommunikationsmiddel, men en bærer af kultur og kulturel kontinuitet. Det ved man i EU. Derfor betaler man prisen, og den vil stige mærkbart i de kommende år.

Powered by Labrador CMS