Sæt næsen op efter skimmelsvampe

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Fløng Skole i Høje-Taastrup Kommune var alle vant til at stille spande op rundt omkring, når det regnede, og vandet indimellem sivede ned gennem de flade tage. Men det var først, da en ny lærer fik indeklimasymptomer og måtte sygemelde sig, at alle medarbejdere blev udspurgt, og skolens sikkerhedsgruppe slog alarm. Skolen er siden blevet renoveret for 55 millioner kroner. På www.indeklimaportalen.dk er der netop nu fokus på skimmelsvampe, og her kan man læse om Fløng Skoles erfaringer, om svampenes påvirkning af helbredet, og om hvad man som medarbejder kan gøre for at opdage fugt og skimmel, før problemerne vokser sig store.