Thorkild Thejsen skriver i sidste nummer af Folkeskolen, at »... karaktergennemsnittet ikke siger noget om undervisningens kvalitet«. Hvis redaktøren virkelig mener det, hvorfor skrev han det så ikke i sin leder i marts om Håbo-evalueringerne, da Steen Larsen, Niels Egelund og andre vidt og bredt havde hævdet præcis det modsatte med henvisning til Maglegaardskolen i Gentofte? Og hvorfor var redaktøren da så forhippet på at skrive om flot fremgang i karaktergennemsnittet på Hellerup Skole, at han rent glemte at tjekke tallene ordentligt, inden han skrev leder om mit »spanskrør« i nummer 14?

Formentlig fordi Thorkild Thejsen som så mange af os andre er dybt utilpas ved den stærke fokusering på karakterer. Men hvis vi skal imødegå denne trend, kan vi ikke tage karaktererne til indtægt det ene øjeblik og bagatellisere dem det næste. Grib dog om nælden: Selvfølgelig giver god undervisning højere karakterer end dårlig undervisning. Var det ikke sådan, ville ikke alene skolens kamp mod negativ social arv være komplet udsigtsløs. Det ville tillige være en bombe under lærerprofessionen som sådan.

Ubehaget melder sig ikke ved den blotte interesse for karakterer. Det er overeksponeringen af de faktorer, der måles med karakterer, og den tomhjernede brug af rangordning, der truer med at forkrøble skolen.

Svar

I nummer 14, hvor jeg skrev lederen »Sauers spanskrør«, bragte Folkeskolen også et interview med lektor, ph.d. Tanja Miller, som har forsket i karaktergivning på Syddansk Universitet. Overskriften lød »Karakterer måler ikke kvalitet«. Hun siger blandt andet: »... karakterer kommenterer ikke undervisning, men den enkelte elevs præstation«.

På lederplads henviste jeg til denne artikel.

Thorkild Thejsen, chefredaktør

Redaktionen betragter hermed diskussionen om dette emne for afsluttet i bladets debatspalter.