Jeg har netop erfaret, at hovedstyrelsens definition af 93-gruppen er på en måde, så vi kun er cirka 2.800 overenskomstansatte lærere på gammel løn, der ikke vil blive tilgodeset ved det krav, der vil blive fremsat til Overenskomst 05.

Sådan som jeg læser forslaget med en pensionsprocentforhøjelse på 2,9 til de, der var stillet en tjenestemandspension i udsigt, rammer man helt ved siden af de resterende lærere på gammel løn.

Personligt havde jeg følgende anciennitet den 31. marts 1993:

Årsvikariat 1989-1990

Årsvikariat 1991-1992

Månedslønnet vikar august 1992 1. marts 1993

Timelønnet vikar 1. marts 1993 1. august 1993

Dette er åbenbart ikke særlig heldigt, og Martin Rømers løfte ved Overenskomst 93, at de overenskomstansatte ikke skal være økonomisk dårligere stillet end tjenestemænd med samme anciennitet, er blevet fuldstændig overhørt af hovedstyrelsen. Hvis man ikke arbejder for, at det er alle lærere på gammel løn, der skal have en højere pensionsprocent, røvrender man en lille restgruppe, der eksempelvis har følgende pensionsudsigter:

Hvis jeg går på pension som 65-årig med 40 års anciennitet, er jeg nu garanteret en livsvarig pension på 102.835 kroner samt et engangsbeløb på 205.669 kroner.

En tjenestemand vil være garanteret 57 procent af slutlønnen, hvilket nu er cirka 180.000 kroner.

Her svigter DLF.

Der skal rettes op på den skævhed ved Overenskomst 05. Ellers har jeg kun et valg, og det er at indbetale lidt ekstra på min tillægspension, nemlig mit faglige kontingent.

Svar

Som Jens Schønherr selv gør opmærksom på, er det resultatet af Overenskomst 05, der afgør, om der bliver rettet op på problematikken vedrørende 93-gruppen.

En af forudsætningerne for, at det overhovedet kan ske, er, at det er de rigtige krav, vi stiller.

Jens Schønherrs problem kan ikke løses med den definition, vi indtil nu har på, hvem der tilhører 93-gruppen. Efter al sandsynlighed er der ikke mange, der som Jens Schønherr er gået fra at have en ansættelse med et pensionstilsagn til at være timelønnet vikar på skæringsdatoen 1. april 93. At det er tilfældet, må tilskrives den dårlige beskæftigelsessituation, der dengang gjorde sig gældende.

Foreningens formål med at råde bod på 93-problematikken skulle gerne være definitiv, hvorfor en korrektion i teksten, der definerer 93gruppen, er en nær­liggende løsning. Problemstillingen vil blive taget op på førstkommende møde i fagligt udvalg.

Lotte Lange, formand for DLFs faglige udvalg